MedWatch

Natklubejere føler sig forbigået i kviktestkontrakt med Hovedstaden

Redoc, der er en sammenslutning mellem nattelivskoncernen Rekom og lægevikarbureauet Surgiteam, er ikke tilfredse med at have tabt udbuddet om covid-19-kviktest af borgere i Region Hovedstaden.

Restauratør og natklubsejer Bjarke Reventlow. | Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

En sammenslutning af natklubejere og læger er utilfredse over at have tabt udbuddet om covid-19-kviktest af borgere i Region Hovedstaden.

Det skriver Berlingske Business.

I januar bød en gruppe bestående af blandt andet lægevikarbureauet Surgiteam og nattelivskoncernen Rekom ind på covid-19-kviktest i Region Hovedstaden.

Sammenslutningen af Rekom, der ejer flere end 125 barer, og Surgiteam, hedder Redoc.

Redoc tabte dog udbuddet til SOS International trods tomme lokaler, lægefagligt personale samt flere tusind hjemsendte medarbejdere.

"Vi tabte til nogen, som kunne gøre det billigere. Det var helt fair," fortæller restauratør og natklubsejer Bjarke Reventlow til Berlingske Business.

Efterfølgende viste det sig, at SOS International ikke kunne leve op til deres aftale med Region Hovedstaden, og derfor blev kontrakten opsagt.

Som nummer to i udbuddet ventede Redoc at overtage kontrakten fra SOS International - ligesom at Falck, der var nummer to i Region Midtjylland, Sjælland og Nordjylland overtog kontrakterne i disse regioner fra SOS International.

Udbuddet gik dog i stedet til Copenhagen Medical med Jeppe Handwerk i spidsen, som blot var nummer fire i udbuddet.

Det fremgår, at Redoc er blevet forbigået en milliardindtægt, da Copenhagen Medical, Falck og Carelink til sammen har modtaget mere end 5,3 mia. kr. for deres kviktestkontrakter.

Mere fra MedWatch

CHMP godkender seks lægemidler

Det europæiske lægemiddelagenturs ekspertkomite har på dets møde i oktober indstillet til, at seks nye lægemidler sendes på markedet i Europa – heriblandt et middel baseret på Genmabs teknologi. Samtidig anbefaler komiteen, at ti lægemidler kan bruges på nye måder.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier