MedWatch

Hospital syd for Moskva coronavaccinerer lokalbefolkning

WHO, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine mod covid-19, som ifølge landet selv er 92 pct. effektiv.

Foto: NATALIA KOLESNIKOVA/AFP / AFP

I Rusland er de første leverancer af coronavaccinen Sputnik V nået frem til et hospital lidt syd for Moskva. Ledelsen på hospitalet siger, at det begyndte at foretage vaccinationer af lokalbefolkningen i sidste uge.

Det oplyser hospitalet på dets hjemmeside ifølge den britiske avis The Guardian.

Rusland, der har presset på for at være på højde med vestlige medicinavirksomheder, der producerer vaccine mod covid-19, siger, at vaccinen er 92 procent effektiv.

Hospitalet i den centrale del af byen Domodedovo skriver på dets hjemmeside, at lokale indbyggere, som ønsker at blive vaccineret, må registrere sig på forhånd på regeringens hjemmeside.

De skal medbringe beviser på, at de er testet negative for covid-19 og identifikationspapirer.

Antallet af smittede er steget stærkt i Rusland siden september, skriver AFP.

Myndighederne bekræftede mandag, at der var registreret 26.338 nye coronatilfælde - deriblandt 6511 i Moskva og 3691 i Sankt Petersborg.

Dermed er det totalte smittetal i Rusland på 2.295.654 .

Myndighederne har mandag registreret 368 nye coronarelaterede dødsfald i det seneste døgn, hvormed det officielle dødstal under coronapandemien er på 39.895.

WHO, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine mod covid-19, der allerede er sendt i rotation i Rusland, og som nu skal til at masseproduceres på indiske fabrikker.

Indien skal producere 100 millioner doser af den russiske Sputnik V-vaccine mod covid-19, oplyste de russiske myndigheder i sidste uge.

Indien skal producere den russiske Sputnik-vaccine

Rusland melder om coronavaccine med 92 procents effektivitet

Forsker forsvarer fremskyndet godkendelse af russisk vaccine

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier