MedWatch

Syddansk poderobot kan frigøre sundhedspersoner til andre opgaver

En robot, der kan pode patienter for covid-19, testes netop nu på Region Syddanmark. Hvis robotten viser sig effektiv, kan den aflaste sundhedspersoner fra arbejdet med at udføre tusindvis af daglige podninger.

Startup-selskabet Lifeline Robotics har udviklet en robot, der kan automatisere processen med at pode for smitte med coronavirus.

Robotten testes netop nu på Odense Universitetshospital i samarbejde med Region Syddanmarks innovationsstab, Syddansk Sundhedsinnovation, så den kan blive godkendt til klinisk brug nationalt såvel som internationalt og sat i produktion.

Håber er, at robotten kan frigøre vigtige ressourcer i sundhedssystemet, der i stedet kan bruges til andre opgaver.

"Selvom vi har uddannet blandt andet studerende til at pode, involverer arbejdet stadig mange sygeplejersker og læger, som er efterspurgte i andre sygehusfunktioner. Så der er et meget stort potentiale i at automatisere covid-19-testningen," siger Kim Brixen, lægelig dirketør i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Udviklingen af robotten startede, da coronapandemien ramte Danmark i marts.

"Nogle af de skuldre, vi står på i udviklingsarbejdet, er blandt andet samarbejdet med det offentlige om facilitering og test, og kort sagt har hele processen fra idéen blev født i marts til i dag været meget positiv. Kombinationen af meget stærke kompetencer inden for robotteknologi, lægefaglighed, iværksætteri og finansiering har skabt denne banebrydende løsning på et stort problem på meget, meget kort tid," siger Medstifter og adm. direktør Søren Stig, Lifeline Robotics, i meddelelse.

Danske forskere laver robottest for corona

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier