MedWatch

Nordisk salgschef hos Boston Scientific skifter til Qlife

Jakob Broberg Lind indtræder senest 1. september i direktionen hos medicoselskabet Qlife, hvor han bliver ansvarlig for selskabets salg til sundhedsprofessionelle brugere.

Foto: Qlife

Medicoselskabet Qlife gennemfører den anden rekruttering til direktionen på få uger og meddeler onsdag, at det har ansat Jakob Broberg Lind som salgsleder med ansvar for salget til sundhedssektoren.

Det oplyser det børsnoterede selskab i en meddelelse.

Jakob Broberg Lind kommer til Qlife fra en stilling hos Boston Scientific, hvor han ifølge Qlife har været nordisk salgschef.

Qlife har udviklet et apparat til analyse af blodprøver, der hurtigt kan diagnosticere virus og bakterieinfektioner. Produktet er i første omgang målrettet brug i hospitalslaboratorier, men er udviklet med henblik på også at kunne bruges i patienternes eget hjem og i lægepraksis.

Hos Qlife får Jakob Broberg Lind plads i direktionen og skal stå for virksomhedens salg til professionelle brugere på eksempelvis hospitaler og lægeklinikker – i første omgang med fokus på det nordiske marked men på længere sigt også globalt.

Qlife gik i marts på børsen i Stockholm, hvor aktiekursen siden er steget 70 pct. – en udvikling, der blandt andet har været drevet af, at selskabet siden børsnoteringen har bevæget sig ind på markedet for diagnostik af covid-19-sygdom.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier