MedWatch

Analytiker ser flere positive elementer i Demant-regnskab trods masser af modvind

Søren Løntoft ser positivt på fremgangen for diagnostiske instrumenter i et regnskab præget af modvind.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Der har været masser af modvind i forretningen hos danske Demant i første halvår, men der er også en række positive elementer at hive ud af regnskabet, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Her nedjusterede Demant forventningerne til hele 2022 på baggrund af svage præstationer inden for særligt detailsalg af høreapparater og forretningen for headsets og gamingudstyr.

Men engrossalget af høreapparater - Demants største forretningsområde - og også forretningen for diagnostiske instrumenter klarede sig pænt.

”Til trods for al den her modvind er der faktisk lidt flere positive elementer i det her, end det vi eksempelvis har fået at vide af Sonova, som tidligere tirsdag nedjusterede forventningerne,” siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire.

”Diagnostiske instrumenter leverer en stærk organisk vækst og følger de samme tendenser, som vi har set de seneste mange kvartaler. Og grossistsalget ser faktisk også pænt ud,” fortsætter han.

Detailsalg og Epos trækker kraftigt ned

Til gengæld har detailforretningen for høreapparater og særligt headset-forretningen Epos været i strid modvind i første halvår - og måske endda særligt andet kvartal.

Og det her, de negative elementer bag nedjusteringen skal findes, siger Søren Løntoft Hansen.

”Det, der trækker ned, er detailsalget, hvor vi hører nogle af de samme elementer, som vi netop også har hørt fra Sonova. Der er udfordringer i USA med lavere forbrugslyst i den private del,” siger Søren Løntoft Hansen.

Han peger derudover på negativ vækst i Frankrig, der sidste år var trukket kraftigt op af en sundhedsreform i landet, og på nedlukninger grundet covid-19 i Kina og Australien som en god del af forklaringen.

”Og set i lyset af de meldinger, vi har fået fra andre gaming-konkurrenter, er det ikke en stor overraskelse, at der er udfordringer der. Men det underliggende vækstfundament ser svækket ud der,” siger Søren Løntoft Hansen.

Demant venter nu en organisk vækst på 4-6 pct. i hele 2022 mod tidligere ventet 5-9 pct., mens driftsresultatet før renter og skat (EBIT) nu ses blive 3,5-3,8 mia. kr. mod tidligere ventet 3,6-3,9 mia. kr.

Mere fra MedWatch

Lundbeckfonden ser mulighed for børsnotering af Ferrosan om fem år

Hvis væksten fortsætter for Ferrosan Medical Devices kan medicoselskabet være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont, vurderer Arne Due-Hansen, chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden. Fonden har netop annonceret købet af medicoselskabet sammen med ATP og Kirk Kapital.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier