MedWatch

Gitte Aabo om GN Hearings pandemi-år: På nogle markeder har corona varet længere end ventet

Restriktioner verden over har det seneste år givet store vanskeligheder for GN Hearing.

Foto: GN Hearing / PR

GN Hearing måtte i starten af oktober nedjustere forventningerne med primær henvisning til forsinkelser i forskning- og udviklingsafdelingen.

Men også fortsatte vanskeligheder med restriktioner på forskellige markeder verden over er en udfordring.

Selv om verdens - og GN Hearings - største marked, det amerikanske, har vist styrke i 2021, hvor det har rejst sig hurtigt efter coronakrisen, er der også eksempler på det nærmest modsatte.

Eksempelvis det danske selskabs næststørste marked, Japan, hvor covid-19 og særligt den smitsomme Delta-variant har været et stort problem gennem størstedelen af året.

"Generelt er der rigtig mange markeder, der er kommet tilbage. Det amerikanske er et godt eksempel. Men så er der også Japan, vores næststørste marked, hvor vi gennem hele tredje kvartal og faktisk hele året har set ret restriktive indgreb som følge af corona. Der har det nok varet længere, end hvad vi havde regnet med," siger Gitte Pugholm Aabo, der er administrerende direktør hos GN Hearing.

Generelt er hun dog fortsat fortrøstningsfuld på den lange bane.

"Den underliggende marked er intakt. Demografien gør jo fortsat, at der bliver flere ældre og flere med høretab. Så vores forventninger om markedsvækst og priser er stadig intakte," siger GN Hearing-topchefen.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier