MedWatch

GN og Demant går lidt frem hos amerikanske veteraner

I den lukrative salgskanel for høreapparater til amerikanske veteraner har både GN Hearing og Demants apparater vundet frem i september

Foto: Charles Dharapak/AP/Ritzau Scanpix

Danske Demant og GN Hearing havde i september fremgang hos den offentlige amerikanske salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner, i september.

Demants markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - steg i september til 14 pct. fra 13,5 pct. i august.

GN Hearings andel øgede samtidig marginalt til 8,6 pct. fra 8,5 pct. måneden før.

Også Sivantos, der er en del af WS Audiology sammen med danske Widex, gik frem til 4,9 pct. fra 4,7 pct. i august. Selskabet er dog fortsat den klart mindste spiller i VA-kontrakten.

Markedslederen er schweiziske Sonova, der også er verdens største høreapparatproducent.

Selskabet er med afstand markedsleder hos VA, selv om Sonova måtte afgive lidt markedsandel i september, hvor schweizernes andel faldt til 54,6 pct. fra 55,5 pct. i august.

Den sidste aktør i VA-kontrakten er det privatejede amerikanske selskab Starkey, der havde en markedsandel på 17,9 pct. i september mod 17,8 pct. måneden før.

Mere fra MedWatch

Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier