MedWatch

Analytiker efter FDA-forslag: Nu er bolden hos industrien for høreapparater

Tirsdagens meddelelse fra FDA angående forslag, som skal forbedre adgangen og billiggøre høreapparater til amerikanerne, byder ikke på meget nyt, ifølge Rune Majlund Dahl, analytiker i DNB. Bolden ligger nu hos industrien for høreapparater, siger han.

Foto: Jacquelyn Martin/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske lægemiddel- og fødevarestyrelse, FDA, er tirsdag eftermiddag kommet med et forslag, der skal forbedre adgangen og billiggøre høreapparater til amerikanerne.

Meddelelsen byder imidlertid ikke på meget nyt, lyder det fra Rune Majlund Dahl, der er analytiker i DNB, over for MarketWire.

Forslaget fra FDA er en reaktion på en opfordring fra USA's præsident, Joe Biden, der tilbage i juli opfordrede styrelsen til at forbedre adgangen til høreapparater gennem såkaldte OTC-salgskanaler - altså høreapparater solgt i håndkøb.

Nu er bolden hos industrien for høreapparater, siger Rune Majlund Dahl.

"Industrien har to måneder til at komme med kommentarer, og så er der en seks måneders implementeringsperiode. Vi er stadigvæk otte måneder fra nu, inden vi ser de første produkter på markedet," siger han til MarketWire.

Investorerne reagerede umiddelbart efter meddelelsen med at sende Demant-aktien ned med 4 pct. - et kursfald, der ifølge DNB måske "var lige rigeligt".

"Det har vi jo set, hver gang du har kommentarer omkring OTC, så tager de en tur. Hvis man lige nærlæser det, finder man ud af, at det ikke er værre end det, man havde med eller forestillet sig."

Siden har aktien taget til genmæle og ligger nu med en stigning på 1,4 pct. til 295,60 kr.

Også kollegaen GN tog et mindre fald umiddelbart efter nyheden, men ligger nu i plus på 2,4 pct. til 419 kr.

Forslaget skal forbedre adgangen til høreapparater og gøre dem billigere for amerikanerne. I tirsdagens meddelelse fremgår det dog ikke entydigt, at en forbedret OTC-salgskanal vil gøre priserne mere imødekommende.

"Under forslaget vil høreapparater solgt i håndkøb i almindelige fysiske detailbutikker eller online (frem for gennem læger og specialforhandlere) sandsynligvis blive mindre dyre, end på dem der sælges på nuværende tidspunkt," skriver FDA.

Det er endnu uvist, hvor stor en betydning forslaget kommer til at betyde, siger Rune Majlund Dahl og bemærker, at en noget af dagens nyhed allerede var medregnet i aktiekurserne, da meddelelsen var ventet senest i november, som følge af den frist Joe Biden gav FDA tilbage i juli.

Efter forhaling på forhaling: FDA er klar med regler som skal give billigere høreapparater  

Mere fra MedWatch

Eir Ventures har rejst over 900 mio. kr.

Life science-fonden Eir Ventures gik sidste år i luften med et håb om at rejse 100 mio. euro inden for et år. Lidt over et år senere har fonden rejst 122,3 mio. euro, svarende til 900 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier