MedWatch

Sonova præsenterer nyt vandtæt høreapparat ved branchemesse i Hannover

Schweiziske Sonova har vist et vand- og svedtæt høreapparat frem ved dette års messe hos den europæiske brancheforening for audiologer.

Sonovas produktportefølje får nu selskab af et vandtæt høreapparat. | Foto: Sonova / PR

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, har i forbindelse med dette års messe hos den europæiske brancheforening for audiologer, Europäische Union der Hörakustiker (EUHA), i Hannover i denne uge et helt nyt produkt med fra videreudviklingen af den nyeste produktplatform, Paradise.

Der er tale om produktet Phonak Audéo Life, som skulle være helt vand- og svedtæt.

Dermed kan brugerne beholde høreapparatet på, når de går i bad, tager en svømmetur eller løber en tur.

Produktet er baseret på Paradise-produktplatformen, der blev lanceret for godt et år siden, og som Sonova siden har arbejdet på at videreudvikle.

Der skulle ifølge Sonova være tale om en vandtæt udgave af Phonak Audéo Paradise, som selskabet selv har kaldt for den mest succesfulde lancering nogensinde.

Det nye høreapparat har derfor også alle de samme fordele, som Phonak Audéo Paradise - blandt andet trådløs streaming fra alle typer smartphones, genopladelige batterier, mulighed for fjernindstilling og direkte kontrol via en applikation til telefonen.

Sonova har siden lanceringen af Phonak Paradise-platformen for godt et år siden solgt mere end 1,7 mio. høreapparater fra platformen, oplyser selskabet i forbindelse med sin investordag tirsdag.

Med i tasken med nye produkter har Sonova i øvrigt også et nyt høreapparat i den såkaldte CROS-kategori - ligeledes fra Paradise-platformen.

CROS-høreapparater bruges til mennesker med høretab på det ene øre eller døvhed på det ene øre og nedsat hørelse på det andet.

GN øjner muligheder for nyt produkt i kommende amerikansk salgskanal

Analytiker spår ringe succes for Nuhearas sats på myndighedsgodkendt høreapparat

Australsk hørefirma vil teste lavprisprodukt i kliniske forsøg

Bose udvider til hele USA med nyt høreapparat til salg i håndkøb 

Mere fra MedWatch

Sanofi dropper udvikling af mRNA-vaccine mod covid-19

Moderna samt Pfizer og Biontech har sat sig så effektivt på markedet for mRNA-vacciner mod covid-19, at Sanofi nu dropper selskabets kandidat inden for samme teknologi - satser i stedet på mere traditionel vaccine-teknologi.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier