MedWatch

Analytiker: Demant-opjustering er en positiv overraskelse

Der er stadig usikkerhed omkring udsigterne til 2021 efter fredagens opjustering fra Demant, mener Sydbanks analytiker Søren Løntoft, men det er nu alligevel en positiv overraskelse.

Foto: Sydbank/PR

Fredagens opjustering fra Demant kommer som en positiv overraskelse, og skyldes blandt andet, at markedet for høreapparater har normaliseret sig mere end oprindeligt forudset oven på restriktionerne i foråret.

Demant ser dog tegn på, at bedringen i høreapparatmarkedet taber fart, og det giver usikkerhed om 2021, vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans. Overordnet er der dog tale om gode nyheder fra Demant.

"I forhold til forventningerne i markedet, er der tale om en positiv overraskelse. Noget af det, der har været usikkerhed om, er udviklingen i salget af høreapparater, og derfor er det positivt, at detailsalget af høreapparater bidrager til den højere omsætningsprognose," siger Søren Løntoft Hansen.

Medvirkende til toplinjevæksten er også, at headsetforretningen Epos, klarer sig godt. Dette kommer dog ikke som den store overraskelse for Sydbank-analytikeren, da coronaudbruddet har ført til mere hjemmearbejde og derfor medvirket til vækst i salget af headset.

Indtjeningsprognose 12 pct højere end ventet

Demant venter nu en omsætningsvækst i andet halvår på 12-14 pct. i lokal valuta mod tidligere 8-13 pct. Desuden ses driftsindtjeningen, EBIT, lande på 1400-1550 mio. kr. mod tidligere 1200-1500 mio. kr.

Målt på midtpunktet ligger forventningen til indtjeningen ifølge Søren Løntoft Hansen cirka 10 pct. højere end konsensus blandt analytikerne.

En del skyldes dog engangseffekter. Blandt andet tilbagefører Demant en hensættelse til tab på debitorer på 50 mio. kr. Desuden er der sparet lidt på markedsføring som følge af restriktioner.

"Og sammen med meldingen om en opbremsning af bedringen på mange af markederne i kølvandet af de stigende smittetal, giver det trods alt lidt usikkerhed om 2021. Derfor tror jeg, at vi vil se en positiv, men mere moderat stigning for Demant i dagens handel," siger Søren Løntoft Hansen.

I de første minutters handel tordner Demant dog i vejret med 6,8 pct. til 238,10 kr.

Demant opjusterer efter bedre salg end forventet 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier