MedWatch

Audientes debuterer på børsen med en lille kursstigning

Det nye høreapparatsfirma Audientes har fået en fin start på tilværelsen på børsen i København.

Foto: GOOGLE MAPS

Audientes, der har udviklet et høreapparatlignende produkt, debuterer fredag på First North-børsen i København, og efter fem minutters handel ligger aktien i 8,2 kr.

Det er 2,5 pct. over den kurs på 8 kr., som aktien blev solgt til under børsnoteringen.

I løbet af de første fem minutters handel har aktien været oppe at snuse til 8,9 kr., men den har også været under tegningskursen, helt nede i 7,6 kr.

I forbindelse med børsnoteringen blev der udbudt 5 millioner aktier, og med en tegningspris på 8 kr. sikrede det Audientes et bruttoprovenu på 40 mio. kr.

Audientes' tilgang til markedet er et selvjusterende høreapparatprodukt, der sidder fast på en krave, som brugeren har rundt om halsen. Apparatet indstilles via en høretest, som produktet selv gennemfører, og der er altså ikke behov for konsultation hos en audiolog.

Netop den del – samt prisen – er Audientes' væsentligste salgsargumenter.

Det danske selskab vil gå efter at tilbyde et billigere alternativ til folk med høretab, der ikke har råd til at købe et dyrt høreapparat. Dermed vil selskabet forsøge at gøre op med den lave penetrationsgrad, der i dag findes på området for høresundhed.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier