MedWatch

Demant og GN mistede andele i fortsat svagt veteranmarked

Både Demant og GN Hearing har tabt terræn i markedet for høreapparater til militærveteraner i USA i juni måned, også Sivantos, en del af WS Audiology, har mistet andele af markedet.

Foto: WS Audiology / PR

Demant tabte fortsat markedsandele på markedet for høreapparater hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA) i juni. Og for den danske branchefælle, GN, var der også tale om tilbagegang i markedsandelen.

Vindere af markedsandele blev den dominerende schweiziske konkurrent Sonova, mens også Sivantos, der er en del af fusionsselskabet WS Audiology sammen med danske Widex, og Starkey tabte markedsandele i juni i salgskanalen.

Det viser statistik offentliggjort af VA.

Salget var fortsat markant lavere i juni end normalt hos VA, der tilpasser høreapparater til militærveteraner, grundet nedlukninger som følge af udbruddet af coronavirus.

Det samlede salg af høreapparater og trådløse høresystemer hos VA steg i juni til 12,6 mio. dollar fra 4,8 mio. dollar i maj og 3,5 mio. dollar i april, hvor coronakrisen bankede salget i bund.

I januar var salget på godt 34 mio. dollar.

I juni er Demants markedsandel reduceret til 11,7 pct. fra 13,1 pct., og GN's markedsandel er faldet til 14,6 pct. til 17,5 pct.

Samtidig er Sonovas andel af VA-markedet øget betragteligt til 54,1 pct. fra 47,3 pct.

Sivantos' markedsandel er reduceret til 4,5 pct. fra 6,4 pct.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier