
Kunstig intelligens er på hastig fremmarch i sundhedssektoren, og nu viser et nyt studie, at teknologien på hudkræftområdet er tæt på at matche erfarne læger, skriver Medicinsk Tidsskrift.
I studiet har lægerne Christoffer Bertelsen og Tine Vestergaard fra Odense Universitetshospital sammenlignet hvordan henholdsvis algoritmen og en erfaren patolog diagnosticerer patienters hudlæsioner ud fra billeder optaget med forskellige billedanalyseteknikker.
Blandt de undersøgte hudtumorer nåede den kunstige intelligens frem til den korrekte diagnose i 79,2 pct. af tilfældene med ondartede tumorer, mens andelen af korrekte diagnoser af godartede var tallet 92,5 pct.
Der var dog store udsving i algoritmens træfsikkerhed inden for forskellige kræftformer, viser studiet.