
Trifork skal levere telemedicinske løsninger til borgere med sygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) i alle landets regioner og kommuner.
Det oplyser selskabet i en mail.
IT-virksomheden er valgt af Region Midtjylland til at udvikle, levere og vedligeholde telemedicinske løsninger til borgere med den omtalte lungesygdom.
Udbuddet er lavet på vegne af alle landets regioner og kommuner.
Opgaven består i at udvikle en løsning til sundhedsfaglige medarbejdere, der skal levere den telemedicinske ydelse samt en løsning til borgere med KOL, som har brug for at få foretaget et helbredstjek og målinger, men uden et fysisk møde er nødvendigt.
Løsningerne udvikles på den fælles telemedicinske infrastruktur, som Trifork har været med til at udvikle.
Dette er det første i rækken af udbud med det mål at udvikle telemedicinske løsninger på FUT-platformen og på tværs af sektorer.
Mere fra MedWatch
Turbulente markeder får ikke Sonova til at udskyde storstilet platformlancering
Hørekoncernen Sonova nedjusterede tirsdag forventningerne til helåret som følge af den aktuelle uro på markederne verden over, men turbulensen får ikke selskabet til at udskyde planerne om inden længe at lancere en ny produktplatform. ”Det er vigtigt, at vi positionerer os stærk overfor konkurrenterne”.