Digital tysk sundhedsoffensiv åbner ladeport for danske virksomheder

Digitalisering i sundhedsvæsenet er kommet ekstremt højt på dagsordenen i Tyskland efter coronakrisen. Uanset hvem der søndag vinder magten i landet, er digitale sundhedsløsninger kommet for at blive, mener iagttagere, der ser en stor mulighed for danske virksomheder.

Rigsdagsbygningen i Berlin | Foto: Christoph Soeder/AP/Ritzau Scanpix

Coronapandemien har været en brutal og ydmygende øjenåbner for Europas suverænt største økonomi, Tyskland.

Da pandemien bragede ind over Europa i 2020, blotlagde den nemlig samtidig, at Tyskland, der går til valg på søndag, på mange måder er et digitalt uland. Et faktum, der har ført til voldsom kritik af både myndigheder og politikere:

"Alle har set og mærket det forsømte under epidemien."

"Sundhedskontorerne forsøger stadig at afdække smittekæder med telefaxer, sender fysiske breve til mennesker, som kan være smittet, ligesom hjemmearbejde alt for ofte er et fremmedord i den offentlige sektor," lød det i marts fra Achim Berg, der er formand for den digitale branches interesseorganisation i Tyskland, Bitkom, og han står langtfra alene med kritikken.

At telefaxen, der i Danmark for længst er henvist til Teknisk Museum, stadig spiller en central rolle i Tyskland, er ikke nyt.

Det nye er, at tyskerne er begyndt at skamme sig over det, konstaterede Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis, på et Sydbank-webinar i ugerne op til det tyske valg.

"Tyskerne synes selv, at det er pinligt nu. Det er dét, der er det nye."

"Indtil for 2-3 år siden var fax bare dét, man havde, og det er også derfor, at vi ser et nybrud og måske et jordskredsvalg. (…) Der er en dyb, dyb erkendelse af, at nu skal vi altså komme ind i det 21. århundrede på de her områder, hvor Tyskland er langt bagud," lyder det fra chefredaktøren, der ser store muligheder for danske virksomheder i Tysklands digitale ambitioner. 

Covid har anskueliggjort nogle store problemer med digitalisering i sundhedsvæsnet.

Hans Peter Kay, leder af handelsafdelingen på Den Danske Ambassade i Berlin.

Rigtige incitamenter

En af de digitale sundhedsvirksomheder, der står på spring på det tyske marked, er danske Liva Healthcare. Virksomheden udvikler digitale sundhedsprogrammer til patienter med livstilsrelaterede sygdomme som diabetes, prædiabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt.

Ifølge selskabets danske CCO (Chief Commercial Officer) Jonas Hjortshøj, der i august flyttede til Berlin med sin familie for at opbygge organisationen i Tyskland, udgør patientgruppen 30-35 pct. af de godt 73 millioner tyskere, der er medlem af de lovpligtige sygeforsikringsfonde i landet.

"Det er vanvittigt interessant og en kæmpe mulighed for os," siger Jonas Hjortshøj.

Han peger på, at Tyskland – foruden den store volumen – er et interessant marked for Liva Healthcare, fordi det tyske system giver sygeforsikringsfondene et stort økonomisk incitament til at investere i forebyggelse. Hvis ikke de gør det, hænger de nemlig selv på behandlingsregningen senere.

Ifølge Jonas Hjortshøj er der flere indgange til det tyske marked, men en tidlig – og vigtig – sejr for Liva Healthcare var, da selskabet for nyligt vandt en konkurrence, Healthy Hub Award, om digitale sundhedsløsninger, som fire af landets store sygeforsikringsfonde arrangerer. Sejren i konkurrencen betyder, at Liva Healthcare nu er i gang med kontraktforhandlinger med de fire sygeforsikringsfonde om at levere programmer til fondenes 3-4 mio. medlemmer. Og i kulissen har flere sygeforsikringsfonde vist interesse, siger Jonas Hjortshøj.

"Det er vores første store sejr på det tyske marked," siger han.

Apps på recept

En anden indgang til markedet er at få sit program godkendt til det helt nye nationale register for digitale sundhedsapplikationer (DiGA).

Omkring 20 digitale sundhedsløsninger er i dag DiGA-godkendt, hvilket vil sige, at de tyske patienter kan få apps – eller andre digitale løsninger – "på recept" – altså betalt af GKV-Spitzenverband, der er Tysklands nationale sammenslutning af sygekasser.

DiGA-ordningen – eller apps på recept – blev skabt, da det tyske parlament i 2019 vedtog loven Digitale Versorgungsgesetz (DVG).

"Jeg plejer at sige, at Tyskland gik fra at sidde på allerbagerste sæde i bussen, når det kom til digitalisering – i hvert fald inden for sundhed – til at rykke helt frem på forreste række, da sundhedsminister Jens Spahn (CDU), etablerede DVG. Det er ret vildt, hvor meget det har accelereret, og det er et godt eksempel på, hvordan specifik lovgivning har ændret hele økosystemets tankegang omkring, hvad man skal sigte efter," siger Jonas Hjortshøj.

Vurderingen deles af Jesper Grønbæk, der som grundlægger og CEO i Healthtech Hub, følger de danske healthtech-virksomheder tæt.

"Historisk set har Tyskland ligget bagerst i digitaliseringen, men de har taget et ryk i de senere par år på nogle områder. Der, hvor de taget det største ryk, og hvor jeg synes, de er førende i hele verden, er inden for digitalisering af sunhedsapps; at de faktisk har et organ under den tyske lægemiddelstyrelse, som kigger på digitale sundhedsløsninger på samme måde, som man kigger på lægemidler," siger Jesper Grønbæk, der kalder det tyske system for "visionært" og "cool" og noget, Danmark bør lade sig kraftigt inspirere af.

"Det betyder, at en praktiserende læge i Tyskland nu har 20 godkendte digitale løsninger, som han eller hun kan udskrive til patienterne, og som bliver fuldt refunderet af sygeforsikringsordningerne. På den front er de klart førende, og det betyder også, at førende danske startups tænker, at hvis de skal være med til festen, så skal de til Tyskland."

Fordi Tyskland tager digitalisering af sundhedsvæsenet så alvorligt, så tror jeg, at der er rigtigt store muligheder for danske virksomheder i at sælge og få implementeret deres produkter på tværs af det tyske sundhedssystem.

Jesper Grønbæk, grundlægger og CEO i Healthtech Hub.
Den store hvide bygning, der lyser op i midten af billedet, er Charité-hospitalet i Berlin. Hospitalet er et af Europas mest researchtunge og moderne hospitaler. | Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
Den store hvide bygning, der lyser op i midten af billedet, er Charité-hospitalet i Berlin. Hospitalet er et af Europas mest researchtunge og moderne hospitaler. | Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix

Dårligt udgangspunkt

Hans Peter Kay, der er leder af handelsafdelingen på Den Danske Ambassade i Berlin, ser også ”apps på recept” som et område, hvor Tyskland er foran Danmark i digitaliseringen. Men på et mere generelt plan, ser det stadigt ikke særligt imponerende ud med den tyske digitalisering i sundhedsvæsenet, understreger han.

"Jeg vil helst ikke tale det op i lyset af covid-krisen. Husk på, at når hospitalerne skulle redegøre for deres belægning på intensivafdelingerne, så foregik det på fax. Så der er stadigvæk et efterslæb, som landet forsøger at indhente," siger Hans Peter Kay.

Men selv om udgangspunktet ikke er imponerende, er lovgivningen - og dermed rammerne for et mere digitalt sundhedsvæsen – ved at være på plads, siger Hans Peter Kay

"Udgangspunktet var også lavt for fire år siden, men der så man heller ikke rigtigt nogle muligheder."

I dag er udgangspunktet relativt lavt, men infrastrukturen er ved at være på plads, og vi ser de første resultater af den stigende digitalisering af sundhedsvæsenet – blandt andet ved de her apps på recept,” siger Hans Peter Kay. 

Digitalisering fortsætter

De pinlige digitale erfaringer fra coronakrisen har fyldt meget i Tyskland både op til og under valgkampen. For eksempel har CDU’s spidskandidat Armin Laschet – som håber at overtage depechen fra Angela Merkel – bebudet et nyt digitaliseringsministerium, hvis CDU formår at fastholde magten efter d. 26. september.

Det er nye toner i et land, der ikke mindst af historiske årsager har været meget tilbageholdende med deling af data af frygt for overvågning.

"Gudskelov er det faktisk ved at ændre sig rigtigt meget. Man er ved at få øjnene op for, at deling af data kan gavne på rigtigt mange områder," siger Robert P. Perz, der er chef for DI’s kontor i Tyskland.

Han fremhæver, at særligt det grønne centrum-venstreparti Die Grünen med Annalena Baerbock i spidsen har talt for at styrke digitalisering, men at det er blevet en bred erkendelse i tysk politik.

"Uanset hvem af de tre der får kanslerposten, så kommer vi til at se forandringer i det tyske samfund – ikke kun på digitaliseringsområdet, men generelt på rigtigt mange af de områder, hvor vi har styrkepositioner. Det er selvfølgelig glædeligt, at danske virksomheder lige nøjagtigt inden for digitalisering, life science og medico helt klart har et ben foran," siger Robert P. Perz.  

Han bakkes op af Hans Peter Kay.

"Covid har anskueliggjort nogle store problemer med digitalisering i sundhedsvæsnet, og en ny regering vil ikke være særligt musikalsk, hvis de glemte at inkludere den del," siger Hans Peter Kay.  

Meget er dog allerede sket i løbet af de seneste år.

De tre kandidater til at afløse Merkel. Fra venstre; Olaf Scholz (SPD), Annalena Baerbock (De Grønne) og Armin Laschet (CDU). | Foto: Michael Kappeler/Reuters/Ritzau Scanpix
De tre kandidater til at afløse Merkel. Fra venstre; Olaf Scholz (SPD), Annalena Baerbock (De Grønne) og Armin Laschet (CDU). | Foto: Michael Kappeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Investerer milliarder i digital sundhed

Foruden Digitale Versorgungsgesetz er en anden vigtig ny lovpakke – Krankenhauszukunftsgesetz (KHZG) – trådt i kraft d. 1. januar i år.

Pakken øremærker 32 mia. kr. til digitalisering af det tyske sundhedsvæsen, herunder modernisering af hospitalerne blandt andet i form af digitale patientportaler og telemedicin, samt digitale forbedringer af akut- og nødberedskab og it-sikkerhed på hospitalerne.   

Traditionelt har store føderale planer været udfordret af, at det er de enkelte delstater i Tyskland, som er ansvarlige for investeringer, eksempelvis i nye bygninger, øvrig infrastruktur og teknisk udstyr.

Men med KHZG skabes der nu økonomiske incitamenter, som skal være med til at fremme implementeringen af digitale løsninger og brug af ny teknologi i alle 16 delstaters sygehusvæsner.

Regeringens tanke bag KHZG er blandt andet at skabe større styring med udviklingen, og det sker gennem konkrete økonomiske incitamenter, der belønner de hospitaler og sygehuse, der benytter sig af digitale løsninger og omvendt straffer dem, der ikke gør det.

At digitaliseringen er en bunden opgave, understreges af befolkningsudviklingen.

Tyskland er nemlig i endnu højere grad end Danmark udfordret af en aldrende befolkning, der betyder en voksende mangel på faglærte sundhedsmedarbejdere, herunder læger i landområderne. Et faktum, der ifølge en nylig industrianalyse fra Udenrigsministeriet er med til at efterspørgslen efter digitale løsninger.

Efterspørgsel på danske løsninger

I forbindelse med at Krankenhauszukunftsgesetz trådte i kraft udsendte ambassaden i Berlin en artikel, der blandt andet satte fokus på, hvilke digitale løsninger, der efterspørges i det tyske sundhedsvæsen.

Artiklen fremhæver løsninger, der kan procesoptimere og frigive personaleressourcer på hospitaler, som eksempelvis patientportaler, elektronisk dokumentation af pleje- og behandling, digital medicinerings-management, telemedicin på tværs af sektorer, kliniske beslutningsstøttesystemer og automatiseringsprocesser.

Det er løsninger, som danske virksomheder, kan være med til at levere.

Dronningen i aktion

At dansk erhvervsliv ser potentiale i at levere digitale sundhedsløsninger blev understreget onsdag, da Kongehuset meldte ud, at Dronning Margrethe og kronprins Frederik vil aflægge statsbesøg i Tyskland fra 10. til 13. november.

Statsbesøget vil blive ledsaget af en større dansk erhvervsdelegation, der vil fokusere på tre spor, herunder sundhed.

At valget er faldet på sundhed, er ikke tilfældigt, understreger Jakob Skaarup Nielsen, der er CEO i Healthcare Denmark. Han peger på, at Tyskland i disse år er ved at bygge rammerne for et digitalt sundhedsvæsen, som man kender herhjemme, og at forudsætningerne derfor er kommet på plads for, at danske sundhedsløsninger kan eksporteres til Tyskland.

"De kompetencer, vi har opnået i Danmark, er sket i samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, og det er derfor, vi er kommet så langt. Det er samarbejdet, der gør, at vi har nogle løsninger, som er interessante i et internationalt perspektiv, og nu særligt i Tyskland, hvor der med de her rammer er kommet nogle rigtigt interessante afsætningsmuligheder," siger Jakob Skaarup Nielsen og tilføjer:

"Der er mange grunde til at holde et statsbesøg, men det er måske også en anledning til at få sat ekstra tryk på det potentiale for en mereksport, som vi i hvert fald ikke udnytter lige pt."

Dronning Margrethe på sommertogt i Hanstholm d. 30. august 2021. | Foto: Ritzau Scanpix Denmark/Reuters/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe på sommertogt i Hanstholm d. 30. august 2021. | Foto: Ritzau Scanpix Denmark/Reuters/Ritzau Scanpix

"Kun muligheder"

Også i landets største erhvervsorganisation DI, ser man store perspektiver for danske virksomheder på det tyske marked.

"Jeg ser kun muligheder. Selv om det er svært at sætte tal på, hvor meget forbundsstaten og de enkelte delstater kan accelerere de tiltag, der skal til, så tror jeg faktisk, at vi står over for et vækstscenarie for danske virksomheder, og det er et vækstscenarie, som vi ikke må overse," siger Robert P. Perz.

Han bakkes op af Jesper Grønbæk fra Healthtech Hub.

"Fordi Tyskland tager digitalisering af sundhedsvæsenet så alvorligt, så tror jeg, at der er rigtigt store muligheder for danske virksomheder i at sælge og få implementeret deres produkter på tværs af det tyske sundhedssystem. Meget store muligheder. Danmark har et godt ry i Tyskland. Hvis en virksomhed har evidens fra Danmark om at en løsning virker, så er der også mange døre, der er åbne," siger Jesper Grønbæk.

Hans Peter Kay understreger dog, at han ikke forventer, at Tysklands sundhedsvæsen kommer op på noget, der ligner dansk niveau inden for den allernærmeste fremtid.

"Det er til danske virksomheders konkurrencefordel, at vi har et hjemmemarked, som er så digitalt klar. Det gør jo, at vi får en konkurrencefordel. Set fra den vinkel håber jeg ikke, at de kommer op på siden af os - og det tror jeg heller ikke – men det er vigtigt, at de kommer deropad, så vi kan sælge nogle af de løsninger, vi laver i Danmark, fordi Danmark alene gør ikke nogen særligt mæt," siger Hans Peter Kay og understreger, at det ikke er tilfældigt, at danske virksomheder investerer både tid og kræfter på at slå hul på markedet i Tyskland:  

"Hvis du lykkes i Tyskland, så er du oprigtigt en international virksomhed, der er klar til at erobre verden. Det er klart, at du selvfølgelig skal have noget tålmodighed, men det er jo et kæmpe marked, så selv et brudstykke af markedet er jo også interessant."

Det tyske forbundsdagsvalg afholdes den 26. september 2021.