Leo Pharma spinder to selskaber ud i styrket venturearm

Leo Innovation Lab rykker tættere på moderselskabet Leo Pharma. Samtidig spindes to af enhedens projekter ud i selvstændige selskaber, og medicinalselskabets ejerandel placeres i opgraderet ventureselskab.
Foto: Leo Pharma / PR
Foto: Leo Pharma / PR

Leo Pharma ændrer i organisationen og rykker innovationsenheden Leo Innovation Lab tættere på moderselskabet.

Samtidig adskilles to af de mest fremskredne projekter i selvstændige selskaber, hvortil Leo Pharma nu vil søge eksterne investorer, skriver dagbladet Børsen.

"Vi indleder processen med at gå til markedet og sige, at her er vi, og vi har de her to ting. Vi tror på det, men hvor stort det kan blive, har vi ikke rigtigt nogen fornemmelse af. Det skal vi finde ud af i løbet af de næste 6-12 måneder," siger finansdirektør Anders Kronborg til avisen.

Ejerskabet til selskaberne - Studies & Me, der har udviklet digitale løsninger til udførelse af kliniske forsøg, og Omhu, en app, der hjælper patienter og læger med at følge udviklingen i hudsygdomme - placeres formelt i den nyoprettede venturearm Leo Ventures, der tidligere har eksisteret under Leo Innovation Lab.

Til avisen afviser Anders Kronborg, at Leo Pharma er på vej med en egentlig venture-arm i stil med Novo Nordisk og Lundbeck.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også