MedWatch

Britisk sundhedsvæsen investerer 2 milliarder kr i kunstig intelligens

Nyoprettet center under det britiske sundhedsvæsen får 2 mia. kr. til at udvikle og indføre kunstig intelligens til brug i sundhedsvæsnet.

Premierminister Boris Johnson besøgte tidligere på måneden et britisk sygehus. | Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Storbritanniens nytiltrådte premierminister Boris Johnson har løftet sløret for den første store satsning i unionens sundhedsvæsen.

Således skal et nyoprettet National Artificial Intelligence Lab sætte fart på udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens til brug inden for blandt andet tidlig diagnosticering af kræft og forbedret behandling af demens, lyder det i en meddelelse.

Centret får et budget på 230 mio. britiske pund, svarende til ca. 2 mia. kr.

"Min opgave er at sikre, at NHS (National Health Service, sundhedsvæsenet, red.) har den finansiering, det har brug for, for at gøre en reel forskel for ansatte og patienter. At transformere behandlingen gennem kunstig intelligens er en perfekt illustration af det," udtaler Boris Johnson.

Blandt opgaverne til det nye center er, at identificere måder hvorpå kunstig intelligens kan bruges til at sætte fart på blandt andet fortolkningen af mammografier og andre scanningsresultater, bedre identifikation af patienter, der kan behandles lokalt og uden for hospitalsvæsnet, samt at bygge systemer, der kan forudsige hvilke patienter, der har en øget risiko for komplikationer eller infektioner efter behandling eller på anden måde har brug for hjælp fra sundhedsprofessionelle efter et behandlingsforløb.

Op til brexit-afstemningen i 2016 førte Boris Johnson blandt andet kampagne for, at sundhedsvæsnet ville blive styrket med flere midler, såfremt Storbritannien udtrådte af det europæiske samarbejde.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier