MedWatch

Medie: Sundhedsplatformen i farezonen

Sundhedsreformen kan tage livet af Sundhedsplatformen, vurderer sundhedsordfører.

Liselott Blixt, DF, Dansk Folkeparti. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

It-systemet Sundhedsplatformen, der har mødt voldsom kritik i Region Sjælland og Region Hovedstaden, overlever måske ikke den sundhedsreform, som regeringen ifølge flere kilder ventes at præsentere et udspil til om en uges tid. Det vurderer Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Hun forventer nemlig, at reformen vil indebære, at flere af de ting, der i dag går på tværs af de nuværende regioner, fremover skal centraliseres og håndteres af staten.

Det drejer sig om vagtlægeordningerne, der i dag er organiseret på forskellig vis, den præhospitale ambulancekørsel, der har et problem med at krydse regionsgrænser, og it-systemer, der ikke kan tale sammen.

"Nogle af de ting skal op i landsdækkende regi. Man skal have fælles it, så det er måske enden på Sundhedsplatformen, som man bøvler med," siger Liselott Blixt til Folketidende.

Debatten om sundhedsreformen er blusset voldsomt op efter det er kommet frem, at reformen kan betyde nedlæggelsen af regionerne, der i dag bærer blandt andet Sundhedsplatformen frem i de østlige regioner i Danmark.

I vest-Danmark bruger man i stedet danskproduceret it.

Problemet med regionerne er, at en nedlæggelse af disse af analytikere indenfor det politiske vurderes til at være prisen for DFs stemme til sundhedsreformen. Men i Ventres bagland er der omfattende utilfredshed med en eventuel nedlæggelse af regionerne, så nu er der udbrudt hvad der kan ligne et decideret opgør i Venstre over sagen.

Sagen er endt på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)s bord som en varm kartoffel.

Ifølge Berlingske skulle der være afsat fem mia. kr. fra regeringen i den bebudede reform til oprettelsen af 21 lokale sundhedscentre, hvor man skulle koordinere behandlingen af syge mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunerne. Et område, der i dag lider.

Regionernes formand frygter for folkevalgt led efter V-møde

S-ordfører advarer mod at fjerne nærdemokrati i sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier