MedWatch

Leo Innovation Lab udfordrer Google med ny profil

Efter tre års levetid er Leo Pharmas innovationscenter, Innovation Lab, nu for alvor ved at have sporet sig ind på sine styrkeområder, og det bliver online-diagnoser og virtuelle medicinske forsøg, et område som Google også interesserer sig for. Resten bliver skilt ud.

Foto: /Ritzau Scanpix/Emil Hougaard

Der har været fuld tryk på hos Leo Pharmas innovationssatsning, Leo Innovation Lab, siden den danske dermatologikoncern startede centeret op for tre år siden, men nu har de tre års arbejder også ført til en indsnævning af fokusområderne for innovationscenteret.

Det skriver Berlingske.

"Vi kan se, at vi har udviklet os til at være i verdensklasse, når det gælder to hovedområder, nemlig billeddiagnostik med hjælp fra kunstig intelligens og virtuelle kliniske forsøg. Især inden for billedgenkendelse og kunstig intelligens udviklet til at understøtte lægerne i at stille mere præcise diagnoser er vi i dag længst fremme i verden," siger Kristian Hart-Hansen, der er topchef i Leo Innovation Lab.

Der er altså tale om teknologier, hvor eksempelvis patienterne kan tage billeder med deres mobiltelefon i en app, der så kan hjælpe med diagnosticeringen af en hudsygdom – og i kraft af sit ophav i Leo Pharma er det dermatologien, som Leo Innovation Lab interesserer sig for. Det betyder derfor også, at de andre projekter, som ikke passer ind under de to fokusområder, bliver skilt ud eller lukket ned. I hvert fald i Innovation Lab-regi.

En af de primære årsager til indsnævringen af fokusområder er, at konkurrencen også er meget stærk på de to valgte områder. Særligt på billeddiagnostik. Her er Leo Innovation Lab faktisk i kapløb med lidt af en mastodont. Google har nemlig også set sig interesseret, omend den store amerikanske teknologigigant har hoppet lidt ind og ud af området og sit engagement i det over de senere år. Ifølge Leo Innovation Labs medicinske chef John Zibert er Leo Innovation Lab også umiddelbart dem, der er længest fremme på området. Således har selskabet fået nemmere ved at rekruttere de bedste medarbejdere.

Leo Pharmas innovationsarm poster flere penge i digital screening 

Leo-chef går med i Erhvervsministeriets nye disruption-initiativ 

Leo Pharmas innovationsarm spinder endnu et selskab ud 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier