Finanshus: Markedet underestimerer William Demant

William Demant står ifølge det tyske finanshus Berenberg på tærsklen til en betydelig acceleration i indtjeningsvæksten, som ikke er indregnet i forventningerne.
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten
Af Ritzau Finans

Det tyske finanshus Berenberg har indledt dækningen af høreapparatproducenten William Demant med anbefalingen "køb" og kursmål 605 kr. Efter at have analyseret de forretningsmæssige muligheder og det kursmæssige leje, er analytikernes dom, at aktiemarkedet undervurderer indtjeningspotentialet.

"Vi mener, at William Demant står på tærsklen til en betydelig acceleration i indtjeningsvæksten, som ikke er indregnet i forventningerne eller aktiekursen," skriver Berenberg, hvis estimater for indtjeningen per aktie i årene 2014, 2014 og 2015 ligger henholdsvis 3, 7 og 11 pct. over markedskonsensus ifølge Bloomberg News, og det skyldes ifølge Berenberg selv ikke mindst, at banken har et mere positivt syn på marginen.

Drevet af blandt andet nye produkter, mindre modvind på refusionssiden, forbedrede margins, en faldende skattesats og overførsel af overskudskapital til aktietilbagekøb, forudser Berenberg, at William Demant vil levere en gennemsnitlig årlig indtjeningsvækst per aktie (CAGR) på 14 pct. mellem 2014 og 2018.

Kursmålet, der indikerer et potentiale på 14 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs på 529,50 kr., er det højeste af de 27 kursmål, som Bloomberg News har kursmål for. Det næsthøjeste kursmål er 555 kr.

 Bank of America tror på GN

 Nordea efter møde: Køb William Demant

 Storbank anbefaler rival over William Demant 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også