MedWatch

Så slemt er ”dødens gab” i midtjysk klynge

Sundhedsklyngen i Region Midtjylland domineres af gamle og helt unge virksomheder, mens kun en mindre andel selskaber befinder sig i den fase, der ofte er kapitalkritisk, viser evaluering.

Foto: Colourbox

Den midtjyske sundhedsklynge vokser med en stribe nye virksomheder hvert eneste år, men ikke alle skal regne med at kunne klare mosten i længden.

En evaluering af Region Midtjyllands sundhedsklynge sætter tal på, hvor gamle selskaberne er, og hvor stor en andel der har en alder, hvor man ofte står over for det såkaldte "dødens gab".

Klyngen består af mange nye virksomheder, som er op til fem år gamle samt en række, der er over 10 år gamle. Der er færrest i gruppen af sundhedsselskaber, som er mellem 6 og 10 år gamle (se grafik).

”Tallene synes at bekræfte billedet af de udfordringer, der ofte beskrives som ”dødens gab”. I de første år kan virksomheder etableres og udvikles for begrænsede midler. Dernæst kommer virksomheden ind i en mere kritisk fase, hvor de skal tiltrække en betydelig finansiering for at gennemføre fx kliniske test eller skalere virksomheden til det globale marked. Her falder en del fra,” skriver selskabet bag analysen, Iris Group, der specialiserer sig i analyser og evalueringer, der vedrører innovation og erhvervsdagsordner.

Selskabet peger på, at nogle virksomheder og investorer har som mål at sælge virksomheden eller teknologien på et tidligt tidspunkt, og det kan forstyrre billedet. 

Gruppen af virksomheder, som er mellem 6 og 10 år gamle, blev stiftet i opsvinget før finanskrisen, der rullede ind over Danmark i 2008. Der kan i gruppen derfor være en del af de virksomheder, som har haft nemt ved at rejse kapital før krisen, men som under krisen er stødt på en mur rent pengemæssigt.

Ikke større end andre steder

Trine Winterø er adm. direktør for det offentligt finansierede klyngeinitiativ Medtech Innovation Center (MTIC), der blandt andet hjælper med at bygge bro mellem virksomheder og hospitaler for at booste erhvervslivet på sundhedsområdet i Region Midtjylland.

”Dødens gab ser man over hele verden, så selvfølgelig er det også sådan i Midtjylland. Det er et generisk fænomen, der dybest set som handler om kombinationen af gode ideer, gode mennesker og kapital til enhver given tid. Det fluktuerer hele tiden,” siger hun.

Er dødens gab værre i Region Midt end andre klyngemiljøer og steder i Danmark?

”Nej, det er ikke vores opfattelse.”

Boom i pipeline

Der er gennem de seneste fire år sket en betydelig stigning i indsatsen for at udvikle nye sundhedsprodukter blandt virksomheder i klyngen, og en stor del af produkterne er også blevet introduceret på markedet (se grafik).

Der er mange produkter i pipelinen og i idéfasen i forhold til tidligere år. Flere opfindelser behøver mere kapital – men er det muligt at tiltrække, når kapitalen i forvejen er træng?

”Der er mange nye ideer og produkter, som bliver finansieret af virksomhederne selv, fordi de allerede har omsætning og en produktudvikling. For dem, som ikke har omsætning og skal ud at have første finansiering, er de jo i en konkurrencesituation på lige fod med alle andre iværksættere i hele Danmark - og nogle gange globalt - om deres produkts globale værdi og om deres egne, altså iværksætterens, kompetencer og ambitionsniveau,” siger Trine Winterø.

 Midtjysk sundhedsklynge spirer 

 Erhvervsinitiativ kan fostre halv milliard til jysk klynge 

Tabeller: Iris Group

Mere fra MedWatch

Genmab-partner trækker sig fra samarbejde

Abbvie ønsker ikke længere at udvikle en fælles kræftkandidat med Genmab, men biotekselskabet skal stadig betale royalites af et eventuelt fremtidigt salg ved kommercialisering.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier