Studie: Lægemidler styrkes af fokus på surrogatmål

I mange tilfælde er det en rigtig god ide, hvis læger vælger at medicinere deres patienter med medicin, der fokuserer på de såkaldte surrogatmål i stedet for at fokusere på de relevante kliniske mål. Det skriver Dagens Pharma, som henviser til et studie, der er publiceret i British Medical Journal.
”Der var størst behandlingseffekt i et forsøg, hvor endepunktet var et surrogatmål,” skriver Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i en kommentar til studiet.
Læs IRF’s analyse af studiet her
Omfatter tidligere studier
Surrogatmål betegner mål af effekter på noget, som er forbundet til det, man er interesseret i at behandle. Derfor antager man, at en effekt på surrogatet ledsages af en nyttig klinisk effekt. Det kan eksempelvis være, hvis en person med fare for blodprop behandles med medicin, der virker blodtryksnedsættende frem for at fokusere isoleret på blodproppen.
Studiet omfatter seks tidligere studier, der er blevet offentliggjort i anerkendte medicinske tidsskrifter i 2005 og 2006. De tidligere studier omfatter i alt 185 forsøg, hvoraf 84 har et surrogatmål som endepunkt, mens 101 forsøg havde et relevant klinisk mål som endepunkt. 60 procent var lægemiddelforsøg.
Ikke altid relevante kliniske mål
Ifølge IRF er der flere eksempler på lægemidler, der kun har dokumenteret virkning på surrogatmål.
”Ezetimibe kombineret med statin fører til en større reduktion af LDL-kolesterol end statin alene, men der er ingen kliniske studier, som har påvist en effekt af denne kombination på relevante kliniske endepunkter”.
IRF konkluderer, at fundene i studiet med tillempning kan tolkes således:
”Den gennemsnitlige behandling reducerede RR (relativ risiko, red.) for et uønsket surrogatmål med 49 procent (f.eks. strukturelle abnormiteter i ryghvirvlerne påvist ved røntgen (”stumme osteoporosefrakturer”) og RR for et relevant klinisk endepunkt med 24 procent (f.eks. hoftefraktur)”.
”Den gennemsnitlige behandling havde 47 procents større sandsynlighed for at have en bedre effekt på surrogatmål end relevante kritiske endepunkter,” konkluderer IRF.
Relaterede artikler:
IRF afgiver hård dom over Tresiba
For abonnenter