Medicon Valley-dir: Vi mangler talentstrategi
Der skal skabes bedre vilkår for både udenlandske og danske talenter, hvis Danmark skal fortsætte den succes, som Genmab og senest Symphogen har oplevet.
Det skriver adm. direktør for Medicon Valley Alliance Stig Jørgensen i en klumme i Berlingske.
"Fælles for selskaberne i Medicon Valley Alliance er, at de er kritisk afhængige af tilstedeværelsen af talent. Da Øresundsbroen blev åbnet i 2000, gjorde den det muligt at udnytte en meget større talentmasse. I dag arbejder der for eksempel flere tusinde svenskere i danske medicinalselskaber og flere kommer til."
"Hvis en region som Medicon Valley skal være attraktiv for nogle af verdens kvikkeste hoveder, er der en række ting, vi skal forbedre: Personskatterne skal sænkes, de nytilkomne skal føle sig velkomne med gode boliger, smidig papirgang ved immigrationen, adgang til gode internationale skoler, bistand til at skaffe ægtefælle et godt job og ikke mindst en holdning hos os andre til at integrere de nye talenter i vores egne sociale netværk."
Men også i forhold til egne talenter, skal vi forbedre os, mener Stig Jørgensen. Det gælder blandt andet på de danske universiteter som skal kunne måle sig med de bedste i verden og pleje talentmassen blandt de studerende.
"...med fokus på kvalitet frem for kvantitet."
Stig Jørgensen kalder regeringens talentstrategi et lille skridt i den rigtige retning, men ifølge ham, kræver det mere, hvis vi skal fastholde de mange job i industrien i Danmark.
Direktør: Dansk klinisk forskning halter bagud
Relaterede artikler:
Morgendagens globale vindere
For abonnenter
Nyuddannede ph.d.’ere direkte i job
For abonnenter