MedWatch

Bavarian-konkurrent mister en fjerdedel af værdi efter svage RSV-data

Amerikanske Icosavax bliver straffet på aktiemarkedet, efter data fra nyt studie skuffer investorer.

Amerikanske Icosavax og danske Bavarian Nordic arbejder begge på at producere en RSV-vaccine. | Foto: Bavarian Nordic / PR

Det amerikanske biotekselskab Icosavax falder onsdag med 26,5 pct., da koncernen trods ”positive” toplinjedata fra et fase 1/1b-studie med en mulig vaccine mod RSV har skuffet investorerne.

For selv om vaccinen, IVX-121, viste ”robust immunologisk respons”, så vurderer analytiker Andy Hsieh fra finanshuset William Blair, at de underliggende data er ringere end det, konkurrerende midler under udvikling har vist.

”RSV” står for ”respiratory syncytial virus”, og danske Bavarian Nordic er også i færd med at udvikle en tilsvarende vaccine, som allerede har fået tildelt status af ”breakthrough therapy” af FDA i USA og ”prioritetsstatus” hos sundhedsmyndighederne i Europa.

Icosavax selv fremhæver imidlertid dataene som positive i begge studiets to aldersgrupper og en validering af selskabets teknologiske platform. Icosavax planlægger således et forlænget fase 1b-studie, ligesom selskabet ønsker at starte et forsøg, som kombinere beskyttelsen mod RSV med human metapneumovirus, hmvp.

Tidligere i år skuffede Icosavax også med tidlige data fra et forsøg med vaccine mod covid-19. Dengang i marts faldt aktien med 64,6 pct. på en dag.

Det kliniske fase 1/1b-studie undersøgte IVX-121-vaccinens effekt hos henholdsvis 90 raske patienter i aldersgruppen 18-45 år og 130 raske forsøgspersoner i alderen 60-75 år.

Bavarian Nordic er i gang med rekrutteringen af forsøgspersoner, op til 20.000 globalt, til et fase 3-studie af sin RSV-vaccine.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier