
Med en investering på 2,2 mia. kr. over 10 år til et nyt internationalt stamcellecenter med navnet reNEW, er Novo Nordisk Fonden klar med sin største bevilling til et forskningscenter nogensinde.
Det skriver Berlingske.
Centret skal bringe rykke videnskaben tættere på drømmen om at behandle uhelbredelige sygdomme som nyresvigt, Parkinsons syge, hjertesvigt og diabetes med stamceller, og Novo Nordisk Fonden vil også sponsorere et nationalt opskaleringscenter for stamceller.
"Det er sådan i dag, at kroniske sygdomme kræver kronisk behandling. Men vi tror på, at vi har en situation, hvor du med en eller to celletransplantationer måske kan kurere alvorlige kroniske sygdomme som Parkinsons syge, nyresvigt, type 1-diabetes eller hjertesvigt. Derfor etablerer vi nu et missionsdrevet stamcellecenter til over to milliarder kroner," siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden.
Novo-ejer barsler med potentielt milliardprojekt: "Nu skal Danmark for alvor på banen"