MedWatch

Californien advarer om allergiske reaktion på Modernas vaccine

Moderna oplyser, at koncernen nu samarbejder med myndighederne for at finde ud af, hvad der er sket på et vaccinecenter i San Diego, hvor uhensigtsmæssige hændelser er blevet observeret.

Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP

Delstaten Californien har advaret mod, at et parti af Modernas nyligt godkendte coronavaccine muligvis forårsager kraftige allergiske reaktioner.

Nyheden sender Modernas aktie i minus med 4,3 pct., men den var dog tidligere så langt i minus som med 7,1 pct.

Det er Californiens statsepidemiolog, Dr. Erica Pan, som søndag udsendte en udtalelse om, at et parti med 330.000 doser af Modernas vaccine muligvis har forårsaget en række allergiske reaktioner, og derfor er vaccinecentre og hospitaler blevet opfordret til "ud fra ekstrem overflod af forsigtighed" at bruge alternative vacciner, indtil der er set nærmere på den mulige problematik.

Moderna oplyser, at koncernen samarbejder med myndighederne for at finde ud af, hvad der er sket på vaccinecentret i San Diego, hvor de uhensigtsmæssige hændelser er blevet observeret. Koncernen fortæller dog samtidig, at den ikke kender til tilsvarende udfordringer fra andre vaccinecentre, som bruger vaccination fra samme parti

Desuden forklarer biotekselskabet, at det er naturligt, at der opleves negative effekter i forbindelse med vaccinen, da kroppen reagere på de stoffer, som skydes ind, mens den opbygger immuniteten.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier