MedWatch

Jurist er ny formand for Videnskabsetisk komité

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har udpeget professor Mette Hartlev som ny formand for National Videnskabsetisk Komité (NVK).

Foto: Helle Arensbak, Jyllands-Posten

Den hidtidige næstformand i National Videnskabsetisk Komité, professor Mette Hartlev, efterfølger i foråret 2018 læge Johannes Gaub på formandsposten, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Mette Hartlev er Dr. Jur., centerleder og professor hos WELMA ved Juridisk Fakultet for Københavns Universitet.

National Videnskabsetisk Komité er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet og har tilformål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, sådan at hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.

Komitéen nedsættes af sundhedsministeren og består af 13 medlemmer.

Udnævnelsen løber til og med 2021.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier