MedWatch

Storbank efter Genmab-præsentation: Svært at se væsentlig konkurrencerisiko

Det danske biotekselskab Genmab præsenterede natten til tirsdag dansk tid resultater for kræftmidlet Darzalex, da selskabet afholdt forsknings- og udviklingsdag i Atlanta i forbindelse med en kræftkonference arrangeret af American Society of Hematology.

Foto: Genmab, PR

Ifølge amerikanske Jefferies viste præsentationerne lovende og opmuntrende tegn for midlet, og på trods af at en konkurrent løb med en stor del af opmærksomheden på konferencen, gentager storbanken sin købsanbefaling for Genmab-aktien.

"Vi er opmuntrede over de tidlige data for tidlig amyloidose og sovende knoglemarvskræft samt det første syn på den færdigblandede subkutane form i en tre til fem minutters dosis, som alle nu er i fase tre," skriver Jefferies i en analyse.

"BCMA (et middel fra amerikanske Bluebird, red.) stjal måske spotlyset inden for knoglemarvskræft, men i takt med at Darzalex bliver forankret og brugt til førstebehandling, har vi svært ved at se en væsentlig konkurrencerisiko," fortsætter storbanken.

Det amerikanske biotekselskab Bluebird har ifølge flere storbanker et særdeles lovende middel - CAR-T - under udvikling, og på kræftkonferencen fremlagde Genmab-rivalen gode data fra et fase 1-studie med kræftmidlet. Også Jefferies er positive over for konkurrentens middel, som den kalder "Darzalex-like".

"Imidlertid vil Darzalex sandsynligvis være forankret som rygraden i første og anden behandling, hvor varigheden af behandlingen er år og ikke måneder, og derfor er den konkurrencemæssige påvirkning sandsynligvis minimal," fremgår det af analysen.

Fra Genmabs egen præsentation fremhæver den amerikanske storbank blandt andet de tidlige data for studier rettet mod den sjældne sygdom amyloidose, der er kendetegnet ved aflejring af proteiner i kroppens organer og blandt andet kan give nedsat nyrefunktion eller hjertesvigt.

I analysen kaldes de præsenterede data "imponerende", mens resultaterne fra kliniske forsøg med Darzalex som behandling af sovende knoglemarvskræft omtales som "opmuntrende".

Jefferies gentager anbefalingen "køb" og kursmålet på 1700 kr. Mandag lukkede Genmab-aktien 0,9 pct. lavere i 1183 kr.

Analytiker: Genmabs fase 3-data vil blive kigget efter i sømmene i næste uge

Genmab-rival suser frem på børsen efter nyt kræftstudie

Genmab-partner ansøger om Darzalex som førstebehandling i USA 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier