MedWatch

Trump sætter første stød ind mod Obamas sundhedsreform

Som mange havde frygtet og nogle håbet, er USA's nye præsident, Donald Trump, allerede gået i gang med at pille Obamacare - tidligere præsident Obamas sundhedsreform - fra hinanden.

Foto: Patrick Semansky/AP Photo/Polfoto

Som en af sine første handlinger i Det Hvide Hus har USA's præsident, Donald Trump, udstedt et dekret rettet mod forgængeren Barack Obamas store sundhedsreform.

Det skriver flere internationale medier.

Trump har udpeget en afskaffelse af sundhedsreformen som en af sine hovedprioriteter. I stedet skal der skabes øget konkurrence mellem private forsikringer, mener han.

Efter sin indsættelse som præsident fredag middag lokal tid i Washington, og den efterfølgende hyldest med parader og middag i Kongressen, ankom Trump til Det Hvide Hus hen under aften lokal tid.

Og her underskrev han straks en "executive order" eller et præsidentielt dekret, der er en blanding af en lov og en bekendtgørelse. Med et dekret kan en præsident ændre anvendelsen af en lov.

Den fulde ordlyd af dekretet er ikke oplyst.

Men Trumps stabschef, Reince Priebus, siger ifølge AFP, at det er rettet mod "at minimere den økonomiske byrde" af sundhedsreformen "indtil ophævelse".

Repræsentanternes Hus stemte i sidste uge for et tiltag, der ifølge Reuters ses som det første konkrete skridt mod at afvikle sundhedsprogrammet kendt som Obamacare.

Forinden havde også Senatet godkendt tiltaget.

Dermed får en række centrale udvalg i Kongressen besked på at udforme love, som afskaffer Obamas vigtigste reform.

Lovforslagene skal udarbejdes inden 27. januar, lød det ifølge Reuters i den resolution, der blev vedtaget.

At afskaffe Obamacare har en meget høj prioritet blandt republikanerne. De har flertal i begge Kongressens kamre.

Over 20 millioner amerikanere, som tidligere var uden sygesikring, er blevet dækket med forsikringer under Obamacare.

Reformen har også sikret, at mange flere kommer ind under Medicaid. Det er en offentlig sundhedsordning, der tilfalder de fattigste i USA.

Kongressen godkender første skridt til at afvikle Obamacare

USA's senat tager første skridt mod at droppe Obamacare

Trump vil lancere alternativ til Obamacare om få uger 

Mere fra MedWatch

Branche og politikere øjner massiv lovpakke: "Det bliver virkelig vigtigt"

En omfattende revision af EU’s industripolitik for farma er under opsejling i Bruxelles. I Danmark følger Leo Pharma og Lundbeck allerede slagets gang – tidligere politiske forhandlere forudser dog allerede et potentielt svært forløb. Området lyder meget teknisk, men det kommer til at blive en meget politisk kamp, siger europaparlamentariker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier