MedWatch

Fejlmedicinering hos 99 pct. af de ældre

En gennemgang af ældres medicinforbrug i Københavns Kommune viser, at der er fejl i medicineringen hos 99 pct. af de ældre.

Foto: Morten Flarup, Jyllands-Posten

En større gennemgang af ældres medicin i Københavns Kommune viser, at der er gjort "fund" i 99 pct. af medicingennemgangene, og med fund menes der fejl. Det skriver Dagbladet Politiken.

Farmaceuter har gennemført 1.817 medicingennemgange og i snit blev der fundet fire fund per borger. Ifølge dagbladet er fund eksempelvis lægemidler, der er forkerte eller uhensigtsmæssige til behandlingen.

Fundene blev indrapporteret til de ældres praktiserende læger, og ifølge en rapport som blandt andet Danmarks Apotekerforening og Københavns Universitet står bag, er der efter tre måneder blevet rettet op på fejlene i 90 pct. af tilfældene.

Formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg Michael Dupont påpeger, at patienterne ofte tager håndkøbsmedicin, som lægerne ikke har kendskab til, når de udskriver medicin.

"Hvis der virkelig er så mange fejl, kan man undre sig over, at befolkningen er i live. Når man kan nå frem til så højt et tal, har man haft en for lav snorehøjde for, hvad man opfatter som fejl og fund," siger han til Politiken.

Misforstået kritik af adgang til medicinkort

Kritik af medicinkortets sikkerhed

Generiske navne skal stå på etiketten

Der skal ryddes op i de ældres medicinskab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier