
En halvgal professor bruger sit liv på at forske i et lillebitte hjørne af en uendelig sammenhæng, som ingen forstår eller nogensinde skal bruge til noget.
Han er hverken den nye Einstein eller Bohr, men han vil så gerne huskes som en stor kanon, og han skriver den ene artikel efter den anden, som det somme tider lykkes at få publiceret i smalle videnskabelige tidsskifter, der bliver læst af folk som ham selv. Sådan går årene, uden at han nogensinde får sit store gennembrud, og en skønne dag går han i graven med sine mere eller mindre ubrugelige opdagelser, og snart kan ingen rigtig huske, hvad det egentlig var, at han lavede.
Allerede abonnent? Log ind.
Læs hele artiklen
Få adgang i 14 dage for 0 kr.
Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.
- Adgang til alle låste artikler
- Modtag vores daglige nyhedsbreve
- Fuld adgang til vores app