MedWatch

Danske Regioner og KL: Katastrofe, hvis data ikke deles

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, og formand for KL, Erik Nielsen finder det paradoksalt, at sundhedsvæsenet nu kritiseres for at dele sundhedsdata, når man i flere år har været udsat for kritik for, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver.

Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Kritikere mener, at sundhedsdata i fremtiden kommer til at flyde tilfældigt rundt i sundhedsvæsenet, og at politikere, embedsmænd samt alt sundhedspersonale vil have mulighed for at tilgå den enkelte borgers data, lyder det fra KL og Danske Regioner i en fælles pressemeddelelse. I meddelelsen kalder de to formænd det for noget nær en katastrofe for patientsikkerheden og kvaliteten i tilbuddet til den enkelte borger, hvis deling af data uden grund bliver forhindret.

"Det står hævet over enhver tvivl, at sikkerheden skal være i orden. Men der er langt fra tale om, at 200.000 sundhedsmedarbejdere får adgang til hr. Jensens sundhedsdata. Følsomme data deles selvfølgelig kun mellem de sundhedspersoner, som har med den konkrete borger at gøre. Det sikrer, at den rette pille kommer i den rette mund, og det er patientsikkerhed samt et kvalitetsgode," udtaler Erik Nielsen i pressemeddelelsen.

Han kollega i Danske Regioner, formand Bent Hansen, er på bølgelængde.

"Det må under ingen omstændigheder blive sådan, at jeg som politiker kan følge med i, at hr. Jensen, der bor på den og den gade i den og den by, har KOL. Men politikere og embedsmænd har altså brug for, at sundhedsdata bliver delt f.eks. mellem praktiserende læger og sygehuse, så fagfolkene på et anonymiseret grundlag kan hjælpe borgerne bedst muligt. Vi skal lave sundhedsindsatser baseret på fakta frem for tro. Det er da sund fornuft," udtaler Bent Hansen.


 Minister vil sikre data-anonymitet

 Eksperter kritiserer ”hemmeligt” register

 Forskere får dine blod- og vævsprøver 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier