Kapitalfond bag Matas i opgør med selvstændige butikker

CVC Partners vil sælge Matas-kæden i år, men de vil have de knap 40 selvstændige butikker med ombord inden. Det kommer ikke til at ske uden kamp.
Foto: Matas
Foto: Matas

Kapitalfonden CVC Partners ønsker efter fem års ejerskab at sælge Matas i 2012. For at lette salgsprocessen af hele kæden på et senere tidspunkt i år forsøger kapitalfonden at presse de knap 40 selvstændige materialister til at sælge deres forretninger til CVC.

Det skriver dagbladet Børsen i dag.

”Vi har fået et meget kraftigt signal om, at nu skal man enten sælge til CVC, eller de selvstændige materialister vil blive udkonkurreret,” siger advokat Mikkel Kæregaard, Delacour Dania, der er rådgiver for Foreningen for selvstændige materialister.

Han siger, at de selvstændige Matas-ejere i bund og grund ikke ønsker at sælge, men det er vanskeligt at fortsætte under de nuværende vilkår. De vil dog ikke af med selskaberne for enhver pris, og forsøger at få andre købere på banen. CVCs bud er nemlig ikke så stort som i 2006.

CVC købte i 2007 256 butikker ud af de 294, der er i Matas-kæden.

Ifølge Børsens kilder er det sandsynlige træk fra CVC at gå til angreb, hvis de selvstændige materialister ikke giver sig.

Det skulle angiveligt ske ved at åbne konkurrerende butikker i nærheden af de selvstændiges butikker – og så presse med såvel længere åbningstider som flere rabatter.

Fransk kæde truer salget af Matas

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

Del artikel

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også