MedWatch

Regeringspartier vil til bunds i apotekssag

Der er flere forslag til, hvordan myndighederne bør stramme lovgivningen og kontrollen for at sikre, at apotekerne køber og tilbyder kunderne den billigste medicin. Et eftersyn af branchen er nødvendigt, mener regeringspartiernes ordførere.

Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten

Det er ikke acceptabelt, hvis apotekerne slækker på deres ansvar over for kunderne. Sådan lyder meldingen fra De Radikales og SF’s ordførere, der mener, at et eftersyn af branchen skal sættes i gang.

På baggrund af en kontrolundersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde MedWatch i sidste uge artikler om, at en række apoteker med fuldt overlæg fravælger at købe de billigste produkter til deres lager. Samtidig sås der tvivl om, hvorvidt en række apoteker stik imod lovgivningen undlader at oplyse kunderne om det, hvis de kan få medicinen til en billigere pris.

"Hvis enkelte apoteker ikke køber den billigste medicin hjem – og det synes jeg skal undersøges nærmere, hvem det er i så fald - så betyder det både at patienter køber deres medicin for dyrt, og at samfundets udgifter til medicin stiger," siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Godt system i udgangspunktet

Også regerings-kollegaen Camilla Hersom, sundhedsordfører for De Radikale, vil gerne have kigget nærmere på apotekernes indkøbsmetoder. Ikke mindst fordi Apotekerforeningen selv gerne vil have lavet en kulegravning af branchens indkøbsvaner.

”Jeg synes, at systemet med generisk substitution, hvor man skal tilbyde folk det billigste alternativ, er rigtig godt. Men det er klart, at det kræver, at apotekerne har medicinen på lager. Og hvis der er et problem med det, så synes jeg absolut, at det er noget, vi skal have fokus på,” siger Camilla Hersom til MedWatch.

Hun mener ikke, at man skal vende op og ned på det nuværende system, men at man skal sikre, at systemet kommer til at virke bedre efter hensigten.

Helt uacceptabelt

Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF, mener at det er ”helt uacceptabelt,” hvis det viser sig, at apotekerne ikke lever op til deres ansvar og lovgivning.

”Derfor må vi også se på, hvordan vi kan stramme op. Reglerne er ikke lavet for at man kan skalte og valte med dem, de skal selvfølgelig overholdes, og derfor må der hankes op fra apotekernes side,” siger han.

Krav om billigste medicinpakke

Industriforeningen for Generiske Lægemidler har flere gange efterspurgt en ændring af apotekerloven, så det bliver lovpligtigt for apotekerne at have det billigste produkt på lageret. Foreningen er også tilhængere af, at apotekerne bliver undersøgt i sømmene.

"Det ville være fint, hvis der skal være krav om, at det billigste alternativ altid skal være på lager. Men så kræver det også, at man stiller krav til producenterne og grossisterne om en forsyningsforpligtelse. I dag kan en producent eller grossist f.eks. vælge at dumpe prisen på et restparti medicin ud fra devisen ”så længer lager haves”," siger Sophie Hæstorp Andersen om forslaget.

Camilla Hersom er ikke sikker på, at et fuldstændig kategorisk krav til altid at have alle billige produkter, er en god idé. Hun vil ikke afvise, at det eksempelvis gør mere skade end gavn for det lille bitte apotek i udkanten af Danmark, hvis reglerne bliver mere usmidige.

Underskrifter fra kunderne

Apotekerforeningen mener selv, at en løsning kunne være at bede apotekskunderne på visse apoteker om underskrifter.

”For at fjerne tvivlen kan man fra ministeriets side undersøge, hvilke apoteker der udleverer en høj andel af de dyreste produkter. Her kan man bede apotekeren om at få en underskrift fra kunden,” siger Anders Kretzschmar, adm. direktør for Apotekerforeningen.

Hvis kunden har valgt det billige produkt fra og i stedet køber et af de dyrere produkter, får man dermed afklaret, om de har været bevidste om valget. Apotekerforeningen er ærgerlig over, at der bliver skabt tvivl om en række apotekers indkøbsadfærd, selvom man grundlæggende ikke ved, om adfærden strider mod lovgivningen.

”Det her må man kunne løse på anden måde end at afkræve kunderne en underskrift. Det virker som et temmelig omstændeligt system, så mon ikke man kunne lave et servicetjek på en mere smidig måde,” siger Camilla Hersom dog til det forslag.

Socialdemokratierne er enige i det synspunkt og Sophie Hæstorp Andersen kalder det "sovjet-agtigt".

"I stedet kan man lave stikprøver og undersøgelser af apotekskunders præferencer og baggrund for denne, ligesom der findes en statistik over udleverede præparaters pris og det kunden betalte (ABC-kode), som myndighederne allerede i dag kan følge op på. Man kan også gøre mere ud af at fortællerne borgerne, at der ofte ikke er forskelle på det billigste og dyreste præparat, så de automatisk efterspørger dette," siger hun.

Uden lagerrobot

Som sådan tjener apotekerne ikke noget på at give kunderne et dyrere produkt. Men Anders Kretzschmar, adm. direktør for Apotekerforeningen, har tidligere over for MedWatch erkendt, at der sommetider kan være visse incitamenter til at vælge de billigste fra. Det kan blandt andet være dårlig emballagekvalitet, store pakninger, dårligt læsbar stregkode og kreative emballageformer.

Hvis emballagen eksempelvis er af så ringe kvalitet, at den at blive håndteret af et apoteks lagerrobot uden at gå i stykker, skal personale selv ned og sortere lageret.

”Ud fra en betragtning om, at apotekspersonalet er veluddannet og dermed et dyrt personale, kan det være dyrt at have dem gående på lageret. Der er samlet set noget, der tyder på, at man skal give sektoren et servicetjek. Så må man sende nogle beskeder tilbage til producenterne om, at de må fremstille deres produkter på en måde, så de kan indgå i de systematiserede arbejdsgange,” siger Camilla Hersom.

 Apoteker-indkøb rammer kopifirmaer og parallelimportører 

 Nomeco-chef klandrer kopifirmaer for apotek-mistanke 

 Apotekerforening: Ministeriet må komme ind i kampen 

 Apoteker gransket for lyssky forretningsforhold 

 

Mere fra MedWatch

Eli Lilly får forlomme til fedmehåb hos FDA

Med en fast track status får medicinalselskabet Eli Lilly sænket behandlingstiden for sin registreringsansøgning hos FDA af lægemiddelhåbet Tirzepatid til omtrent seks måneder fra de normale ca. 10 måneder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier