Forsker: Flere OPP-samarbejder på vej

Uden helt klare mål og aftaler for samarbejdet mellem det offentlige og private går det helt galt, når offentlige-private partnerskaber løber af stablen.
Det er ifølge Videnskab.dk konklusionen på en afhandling om området - 'Offentlige-private partnerskaber i sygehusvæsenet - Columbusæg eller råddent æg?' af Thomas Peter Wendel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der i afhandlingen har undersøgt to OPP-projekter til bunds.
Offentlige-private partnerskaber vinder frem, og regeringens 2020-plan har også fokus på at få gang i partnerskaberne.
Flere samarbejder
"Man kan kalde det udlicitering version 2.0. Det er et samarbejde mellem to parter om et fælles mål. Udlicitering handler typisk om meget specifikke arbejdsopgaver, som at gøre rent på et hospital, mens det offentlige i OPP-samarbejde i højere grad bruger privat ekspertise og kapital til at få løst et problem eller behov," siger forskeren og uddyber:
"Vi vil komme til at se flere af den slags samarbejder fremover."
Blandt andet er en række regulativer blødt op, så partnerskabet er nemmere at etablere.
Thomas Peter Wendel har undersøgt OPP-samarbejder ud fra fire faktorer, som litteraturen inden for partnerskabsanalyse og forskning om strategiske alliancer fremhæver som de væsentligste.
Fire faktorer
Det er mål, partnerskabsstruktur, kultur, tillid.
Ud fra de faktorer vurderede han, at samarbejdet mellem Novo Nordisks Steno Diabetes Center og Region Hovedstaden omkring behandling, udvikling, undervisning og forskning inden for diabetes. kørte i en negativ spiral, og at de uklare mål og rammer førte til en form for konkurrence i stedet for partnerskab.
Patienthotellet ved Odense Universitetshospital, der har eksisteret siden 1997 og er en blanding af hotelservice og hospital, er derimod et resultat af et godt OPP-samarbejde.
Selve hotellet drives af den private Skandinaviska Patienthotell, senere Norlandia Omsorg, i samarbejde med hospitalet og består af flere bemandede enheder, der hver især linker til en af hospitalets kliniske afdelinger. Fra starten har projektet været båret af klare rammer og en klar ansvarsfordeling.
Offentlig-privat samarbejde bag nyt intensivkoncept
Relaterede artikler:
Offentlig-privat samarbejde bag nyt intensivkoncept
For abonnenter
Privat rehab-selskab vil ændre markedsdialog
For abonnenter