MedWatch

Bestseller i kosttilskudsbranche under pres

Nye tal viser, at sundhedsmyndighederne har haft held til at bremse lægernes fokus på D-vitaminmangel hos danskere.

En af den danske kosttilskudsbranches bestsellere de seneste år, D-vitamin, kan fremadrettet komme under pres. De praktiserende læger har således mistet interessen for D-vitamin, skriver Ugeskrift for lægers på websitet ugeskriftet.dk.

”Læger har mistet interessen for måling af D-vitamin i patienternes blod. I hvert fald viser tal, som Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium har samlet for Ugeskriftet.dk, at der er sket et fald fra 205.000 i 2010 til 174.000 målinger af D-vitamin i 2011. Eller 15 procent,” hedder det fra ugeskriftet.

Udviklingen er helt i tråd med anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, der har været stærkt bekymrede over de mange målinger af D-vitaminstatus – og de efterfølgende køb af samme vitaminer. Målinger medfører udgifter på op imod 100 mio. kr. årligt.

”Det er meget glædeligt, at antallet af målinger af D-vitaminstatus er faldet. Der er de seneste år brugt rigtig mange penge på disse målinger, uden man har haft den nødvendige dokumentation for, at man forebygger noget som helst – udover for patienter med osteoporose. Alvorlig D-vitaminmangel skal naturligvis behandles, og vi ved at tilskud med kalk og D-vitamin til ældre forebygger knogleskørhed, men for alle andre tilstande aner vi ikke, om tilskud med D-vitamin gør nogen forskel", siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot til ugeskriftet.dk.

Debatten om omfanget af danskernes mangel på D-vitamin er dog meget nuanceret, og flere lægelige eksperter mener, at sundhedsmyndighederne har en utidsvarende holdning til spørgsmålet om mangel på D-vitamin. Det gælder bl.a. overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus, der er en af de danske eksperter, som mener, at problemet med mangel på D-vitamin er undervurderet herhjemme. Han har i flere medier de seneste år anbefalet danskerne at spise flere D-vitaminer, især i vinterhalvåret, og gerne helt op til 50 mikrogram om dagen.

 

Direktør: Medie-hetz presser branchen

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier