Prostatakræft er en af de tre mest almindelige kræfttyper blandt mænd. I Norge rammes 4.000 mænd hvert år af den, og 1.000 mennesker dør af den.

Men det er ikke i alle tilfælde nødvendigt med et omfattende behandlingsforløb.

"Der opdages alt for mange tilfælde af kræft, som ikke ville have ført til problemer for patienten. Vores udfordring er at finde ud af, hvilke patienter som reelt har brug for behandling," siger Rolf Skotheim, kræftforsker og gruppeleder ved Oslo universitetssykehus og Senter for kreftbiomedisin, til Videnskab.dk

Skelner ikke

Han er en del af en gruppe, der forsøger at finde nye såkaldte biomarkører for prostatakræft.

"Den biomarkør, som bruges til at finde prostatakræft i dag, kaldes PSA, eller Prostata Specifikt Antigen. Det er et protein, som der bliver mere af i blodet, når man har kræft i prostata. Men PSA skelner ikke mellem aggressiv, farlig kræft, og den type, som ikke vil vokse sig farlig," forklarer han.

En undersøgelse af gevinsten ved screening af unormale PSA-værdier støtter behovet for at skelne mellem aggressiv og ufarlig kræfttyper.

Da der blev indført screening i en region, og ikke i naboregionen, viste det sig nemlig, at man opdagede langt flere tilfælde af prostatakræft med screeningen. Men der var ikke flere, der døde af prostatakræft i området uden screening.

Prøver at finde fusionsgener

Tal fra USA viser, at bare mellem 25 og 35 procent af dem, som har for høje PSA-værdier, faktisk har kræft i prostata.

Rolf Skotheim og hans kolleger benytter sig ifølge Videnskab.dk af moderne genom-teknologi, som for eksempel DNA-sekvensering, for at finde bedre advarselstegn for prostatakræft.

"Vi forsøger slet og ret at finde gener, som kun er til stede, når kræften er rigtig ondartet. Konkret arbejder vi med at finde fusionsgener, en speciel type gener som dannes, når kromosomer bliver delt og så sættes sammen forkert. Finder man sådanne genmutationer i en blod- eller vævsprøve, er det næsten helt sikkert kræft, man har med at gøre," forklarer han.