Panuminstituttet, der er en del af Københavns Universitet, står for nye forskningsresultater, der giver en større forståelse for den arvelige sygdom neurofibromatose.

Cellerne i sygdommen udløses af løbske signaler i nervecellerne, styret af sukkerarter, der ligger omkring cellerne som candyfloss.

”Bananfluer ligner mennesker utroligt meget, når vi ser på de molekylære og cellulære mekanismer. Historisk har de haft en stor betydning for udviklingsbiologien, og de senere år har man brugt bananfluer til at studere neurologiske lidelser som Parkinsons og Alzheimers,« siger Ole Kjærulff, læge og lektor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Neurofibromatose, som omkring 1.000 danskere menes at have, giver i sin mildeste form kaffefarvede fregner. Mange får desuden bindevævsknuder på huden, og i sin sværeste form giver sygdommen alvorlige deformiteter og indlæringsproblemer.

”Vi har brugt bananfluer, der mangler et gen til at lave lange kæder af kulhydrater omkring cellerne. Og vi kan se, at når vi slukker for dannelse af kæderne, vokser vævet hæmlingsløst på nerverne,” siger Ole Kjærulff

Fundet er netop blevet publiceret i tidsskriftet PNAS. Visse kræftformer og en række andre former for vildvækst af celler ser ud til at reguleres af samme signalveje i sukkerstofferne som nervecellerne ved neurofibromatose. Men som med mange andre lægevidenskabelige opdagelser, er der lang vej igen, før forskningen kan udmøntes i decideret medicin mod neurofibromatose eller andre former for løbsk celledannelse.

Neurofibromatose kaldes også Recklinghausens sygdom, som blandt andet var det, Elefantmanden led af.