Undermedicinering koster 30.000 liv

Ny undersøgelse viser, at op mod 30.000 danskere skønnes at dø unødigt, fordi lægerne ikke følger de faglige retningslinjer, og at patienterne dermed ikke får den nødvendige kolesterolmedicin.

Næsten tre ud af fire danskere - eller 900.000 - i højrisikogruppen for at få hjertesygdom på grund af åreforsnævring får ikke den lægefagligt anbefalede kolesterolmedicin.

Derfor kommer deres kolesterolniveau ikke ned under den anbefalede grænse på 5 mmol/l. Og det betyder cirka 90.000 unødvendige hjertetilfælde og 30.000 dødsfald inden for et årti.

Tallene er samlet af forskere fra Herlev Hospital med professor Børge Nordestgaard i spidsen på foranledning af Hjerteforeningen.

Regionernes ansvar

Ifølge Hjerteforeningens forskningschef, Gorm Jensen, ligger problemet hos regionerne, der har ansvaret for, at de praktiserende læger lever op til de faglige retningslinjer.

Forskerne har også undersøgt, hvor mange der får behandling, men ikke burde få det. Blot 26.000 danskere eller én procent af alle 40-80 årige danskere får kolesterolsænkende medicin uden, at der er belæg for det.

Forskerne har fra 2004-2010 fulgt 58.750 danskere som ikke i forvejen havde hjertesygdom eller diabetes og vurderet deres risiko for at få en hjertesygdom som følge af åreforsnævring. Forskerne har registreret, om denne gruppe fik kolesterolsænkende medicin som anbefalet i de lægefaglige retningslinjer. 

 Myndigheder til kamp mod fejlmedicinering af ældre 

 Patienter forstår ikke medicin-sprog

 Kolesterolmedicin kan måske forebygge kræft-tilbagefald 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også