MedWatch

Sovepiller kan øge risikoen for akut død

Sovepiller kan øge dødeligheden med 460 pct. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemet.

Foto: Arkivfoto: Paul Bodea, Stock.xchng

Mennesker, der har for vane at tage en sovepille, før de går i seng, har 460 pct. større risiko for ikke at vågne op igen, end mennesker som ikke bruger hjælpemidlet til at falde i søvn.

Det viser en ny undersøgelse, som er publiceret i British Medical Journey, ifølge MetroXpress. Selvom man tager under 18 piller om året, forøger man sin risiko for akut død med 300 pct.

Sundhedsstyrelsen er enig i undersøgelsens konklusion, fortæller chef for afdelingen Lægemiddelgodkendelse, Steffen Thirstrup:

"Danskernes forbrug af sovemedicin er helt klart et problem, der ikke kun handler om gamle mennesker, som falder om på gulvtæppet på grund af bivirkninger. Der er ingen tvivl om, at medicinen er farlig i sig selv."

Vil fortsætte kamp

Thirstrup fortæller, at Sundhedsstyrelsen allerede er i gang med at forsøge at sænke forbruget, han vil dog ikke advare alle mod medicinen:

"De høje tal for akut død viser, at sovemedicin ikke er noget, man skal gøre brug af, medmindre man er i nogle helt særlige og sjældne omstændigheder. Vi har i sundhedsvæsenet siden 2008 arbejdet systematisk og fokuseret på at få forbruget ned, og det går den rigtige vej. Undersøgelsen her er en anledning til at tænke over, hvad vi kan gøre yderligere," siger Steffen Thirstrup til MetroXpress.

Han påpeger, at danskernes forbrug trods mange års verdensrekord er faldet med næsten en fjerdedel de seneste fem år

Undersøgelsen har sammenholdt dødeligheden blandt 10.000 personer, der tager sovemedicin, og 23.000, som ikke gør. Op mod 507.000 amerikaneres dødsfald i 2010 menes ifølge undersøgelsen at kunne have forbindelse til brug af sovemedicin.

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier