Nyt studie: Chokoladespisning slanker

Et amerikansk studie har vist, at et hyppigt indtag af chokolade kan kædes sammen med et lavere BMI.
Foto: JP
Foto: JP

Chokoladens fordele har før været lovprist. Den skulle give både godt humør, bedre blodomløb og sågår nedsætte risikoen for knogleskørhed. Men nu viser et nyt studie, at chokoladen ligefrem er slankende.

Eller rettere et hyppigt indtag af chokolade. Studiet, der er foretaget af University of California, blev ifølge Medscape Medical News foretaget på baggrund af omkring 1.000 mennesker.

Man undersøgte deres kost, kalorieindtag og BMI. Undersøgelsen viste, at de personer, der spiste chokolade et par gange om ugen i gennemsnit var slankere end dem, der spiste det i mindre omfang.

"Vores resultater - at hyppigere chokoladeindtag er knyttet til lavere BMI - er spændende, og de stemmer overens med andre studier, der tyder på, at kostsammensætning såvel som kalorieantal kan påvirke BMI," skriver studiets bagmænd i The Archives of Internal Medicine.

Del artikel

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også