Kræftsyge skal have de bedste lægemidler uanset bopæl

Myndighederne vil sikre, at der sker ensartet behandling af kræftsyge i Danmark.

De bedste lægemidler i kræftbehandlingen skal være tilgængelige for og tilbydes alle syge danskere, uanset hvor vi bor.  I dag er der forskel på, hvilke kræftlægemidler, der bruges i de forskellige regioner og sygehuse i mellem.

Det er baggrunden for en stramning af overvågningen, som Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) nu gennemfører, skriver Dagens Pharma med henvisning til et referat fra et møde i Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe den 25. november 2011. Anbefalinger af national ibrugtagning af kræftmidler skal fremover også stiles til RADS.

"Det er et kvalitetsmål for RADS at få gjort behandlingen mere ensartet på landsplan. Når vi laver forbrugsopgørelser, kan vi se, at nogle stoffer ikke bruges ensartet. Vi vil gerne have den kvalitetssikring, at man får de samme behandlingstilbud uanset, om man bor i Hirtshals eller Dragør – og ikke afhængigt af den enkelte læges eller den enkelte regions holdning," siger RADS’ formand Svend Hartling til Dagens Pharma og tilføjer bl.a.:

"Vi kan f.eks. se på, om der er en afdeling, der bruger et lægemiddel helt utroligt meget eller en afdeling, der stort set ikke bruger det. Så kan vi stille spørgsmålet: Hvorfor gør I det anderledes end det, de bedste fagfolk er blevet enige om i vejledninger fra RADS?".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også