MedWatch

Syv ud af ti danskere ser overvægt som samfundsproblem

Det er et fælles samfundsansvar at forebygge overvægt og reducere stigmatisering, mener Sundhedsstyrelsen.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Overvægt er et problem for samfundet. Det mener et flertal af adspurgte i en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen står bag.

Undersøgelsen handler om danskernes viden og holdninger om overvægt.

Af den fremgår det blandt andet, at 72 procent af godt 5000 adspurgte personer over 18 år mener, at overvægt er et problem for det danske samfund.

Samtidig viser rapporten, at 81 procent af de adspurgte mener, at vi lever i et samfund, der gør det nemt at røre sig for lidt og spise for meget.

Tre ud af fire - svarende til 76 procent - mener, at overvægt er et personligt ansvar. Det er Sundhedsstyrelsen dog uenig i.

Erfaringer viser ifølge Sundhedsstyrelsen, at stigmatisering af overvægt kan blive reduceret, hvis flere får en større forståelse for, hvordan overvægt og svær overvægt sker.

For stigmatiseringen kan have alvorlige psykosociale og fysiske konsekvenser for den enkelte, skriver styrelsen.

"Det er vigtigt at slå fast, at udvikling af overvægt ikke kun er den enkeltes ansvar, men også er bestemt af både samfundsmæssige forhold og den enkeltes levekår," siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, i en meddelelse om undersøgelsen.

"Hertil kommer den tilbøjelighed til at tage på, som er genetisk bestemt, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen," fortæller hun.

"Det er derfor også et samfundsansvar at være med til at forebygge overvægt i befolkningen og at arbejde på at reducere stigmatisering af dem, der lever med overvægt og svær overvægt."

Mere end halvdelen af den voksne befolkning lever med overvægt, og hver sjette lever med svær overvægt.

Gubra og Boehringer Ingelheim sender potentielt fedmemiddel i klinikken

Forrygende start for Novos nye fedmemiddel i USA

Novo Nordisks nye fedmesatsning har ramt 8000 recepter på få uger: "Hvis man sammenligner det med Saxenda, tog det cirka fire år"

Novos sats på fedmemidler kan føre til fornyet aktiefest – kan ramme kurs 1000 om fem år 

Mere fra MedWatch

Johnson & Johnson misser forventningerne til salget

Selvom der er blevet solgt utallige Johnson & Johnson-vacciner mod covid-19, og Genmab-midlet Darzalex også har spædet godt til i kassen, så præsterer selskabet dårligere end analytikerne ventede i tredje kvartal.

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier