MedWatch

WHO: Over fire millioner er nu døde med covid-19

Millioner af mennesker i asiatiske lande - deriblandt Indonesien - står over for nye corona-nedlukninger.

Foto: DIMITAR DILKOFF/AFP / AFP

Flere end fire millioner mennesker er døde med covid-19, siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO, onsdag aften.

Tallet offentliggøres på et tidspunkt, hvor mange rige lande ophæver restriktioner, mens lande i Asien kæmper med tiltagende smitte.

Millioner af mennesker i asiatiske lande - deriblandt Indonesien - står over for nye nedlukninger og et blevet et globalt brændpunkt, da dødstallet er tidoblet på en måned.

"Verden er på et farligt punkt i kampen mod denne pandemi," siger WHO's øverste leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

WHO-chefen er kritisk over for de rige lande, som han siger hamstrer vacciner og beskyttelsesudstyr, og han beskylder dem for opføre sig "som om pandemien allerede er ovre". Han henviser til ophævede restriktioner.

Øriget Indonesien, der har 270 millioner indbyggere, har givet folk ordre til at arbejde hjemme, så vidt det er muligt. Samtidig er åbningstiderne for forretninger over hele landet, blevet meget indskrænket.

Nye udbrud af sygdommen har ført til nye nedlukninger i Vietnams Ho Chi Minh City og i Myanmars Yangon, som tilsammen er hjem for over 15 millioner mennesker.

Sydney, som har fem millioner indbyggere, har allerede været lukket ned i to uger, og de kommer til at blive hjemme endnu en uge, efter at der er konstateret 27 nye smittetilfælde.

Også i Rusland registreres der mange steder flere smittetilfælde.

"Antallet af smittetilfælde stiger i 82 af Ruslands regioner, men i Moskva er antallet af nye smittede faldende på grund af nye restriktioner og vaccinationer," siger den russiske vicepremierminister, Tatjana Golikova, til det russiske nyhedsbureau Tass.

 

Danmark sender en million vacciner til Nordafrika og Covax

EU-agentur vil fremrykke andet stik for at tæmme variant

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier