MedWatch

Amerikansk sundhedsgigant brillerer med bedre resultat end ventet og opjustering

UnitedHealth Group, der er blandt de største udbydere af sundhedsplejeydelser i USA, overrasker positivt med sit regnskab for andet kvartal, som også byder på en opjustering.

Foto: Mike Blake / Reuters / Ritzau Scanpix

Den amerikanske sygekassegigant Unitedhealth Group brillerer før åbningen af aktiemarkederne i New York med et kvartalsregnskab, der viser en bedre end ventet indtjening per aktie, og som ledsages af en opjustering af forventningerne til hele året.

Fremgang i omsætningen skal ifølge Bloomberg News ses i forbindelse med udvidelses af sygekassens aktiviteter ind på flere sundhedsområder.

UnitedHealth rapporterer en indtjening per aktie i andet kvartal på 3,60 dollar mod en ventet indtjening på 3,45 dollar ifølge Bloomberg News. I forhold til indtjeningen per aktie i samme kvartal sidste år er der tale om en stigning på 15 pct. anfører Unitedhealth.

Den samlede omsætning er vokset til 60,6 mia. dollar, som ligger på linje med forventningerne, men 8 pct. over omsætningen i samme periode sidste år. Væksten kommer blandt andet fra opkøb af en gruppe af lægepraksis og af overtagelsen af administrationen af hele San Franciscos sundhedssystem.

I forlængelse af den resultatmæssige fremgang opjusterer Unitedhealth forventningerne til den ordinære indtjening per aktie for hele året til 14,70-14,90 dollar fra 14,50-14,75 dollar.

Aktien stiger 1,2 pct. i torsdagens formarked efter et løft på 0,8 pct. onsdag.

Amerikansk sygekasse løfter forventninger efter god start på året

Indkøbere afviser rolle i USA's prisstigninger under høring – og går med til kulegravning

Amerikansk delstat hiver medicinindkøber i retten: "Der er en storm på vej"

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier