MedWatch

Universitetshospital åbner klinik for personlig medicin

Kræftpatienter i Region Syddanmark kan fremover få foretaget genanalyse af deres tumorer på det lokale supersygehus fremfor at skulle til Rigshospitalet i København.

Foto: /Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Region Syddanmark har afsat 5,3 mio. kr. til etableringen af Klinik for Præcisionsmedicin på Odense Universitetshospital.

Her kan patienter, der allerede har prøvet de gængse behandlingsmuligheder, få kortlagt de biologiske kendetegn ved netop deres kræftsygdom, sådan at behandlingen kan skræddersyes til den enkelte patient.

Selvom det også tidligere har været muligt for syddanske patienter at få foretaget en genanalyse, så har det involveret en tur til København og Rigshospitalet, der indtil åbningen af Klinik for Præcisionsmedicin fortsat vil foretage analysen.

"Vi skal blive bedre til at tilpasse behandlingen den enkelte patient, og det kræver, at vi løbende undersøger, hvilken effekt den givne behandling har. Der er et stort potentiale i den personlige medicin, der er tilpasset den enkelte patient, og klinikken i Odense er første skridt på vejen, men også et vigtigt et af slagsen," udtaler regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i en kommentar til regionens hjemmeside.

Klinikken ventes at slå dørene op i løbet af året og er dimensioneret til at lave undersøgelser på op mod 700 kræftpatienter om året.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier