MedWatch

Amazon er allerede gået i kødet på apotekerne

Inden overtagelsen af onlineapoteket Pillpack solgte Amazon allerede ikke-receptpligtig medicin.

Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv
Foto: Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv

I sidste uge annoncerede Amazon overtagelsen af Pillpack, et online apotek med tilladelse til salg af receptpligtig medicin i 50 af USA's delstater.

Købet, som ventes gennemført inden årets udgang, sendte aktierne på apotekerkæderne ned, da det bekræftede, at internetgiganten har øje på det lukrative marked for receptpligtig medicin, som i 2016 var på 328,6 mia. dollar i USA.

CVS Health, Walgreen Boots Alliance og RiteAid drattede alle på børsen, fordi investorerne straks kunne læse i kaffegrumset og se Amazon tage en stor bid af markedet ude i fremtiden.

Men Amazon har allerede længe spist af frugttræerne i apotekerkædernes baghave, for man har allerede i et år kunnet købe ikke-receptpligtig medicin på Amazon. Og det til markant lavere priser end i de fysiske forretninger hos apotekerkæderne, skriver Bloomberg News.

Priserne på produkterne hos Walgreens og CVS Health ligger cirka 20 pct. højere end priserne på produkterne i Basic Care, som er det mærke, Amazon har eneret på at markedsføre, ifølge analysehuset Jefferies Group.

Amazon indledte salget af produkterne i Basic Care i august sidste år med 35 produkter, men udbuddet er siden udvidet til 65 produkter, og de omfatter milde smertestillende midler, sovemidler og midler mod forkølelse og influenza.

Ifølge sammenligningen fra Jefferies var 84 pct. af produkterne fra Walgreens og 72 pct. af produkterne fra CVS dyrere end Amazons tilsvarende produkter, og der er eksempler på, at Amazons midler var mere end halvt så billige.

Nyheden om købet af PillPack blev offentliggjort torsdag i sidste uge. Den dag tabte aktien i Rite Aid 11,0 pct., CVS Health smed 6,0 pct., og Walgreens, der ellers lige havde fået debut i Dow Jones-indekset, faldt 9,8 pct.

Prisen for PillPack blev ikke offentliggjort, men ifølge Bloomberg News forlyder det, at Amazon lægger 1 mia. dollar for virksomheden.

Amazon fortsætter sundhedssats og køber amerikansk online-apotek

Amazon, JPMorgan og Warren Buffett har fundet topchefen til deres sundhedsalliance

Medier: Amazon har droppet plan om distribution af lægemidler

Forsiden lige nu

CHMP får ny, tysk formand

Ved sit septembermøde har EU's ekspertkomité på ibrugtagning af nye lægemidler, CHMP, valgt en ny formand for de næste tre år, ny næstformand skal vælges i næste måned.

Life science-klynger går sammen i nationalt netværk

Fire regionale erhvervsklynger og to innovationsnetværk går sammen med fem universiteter om at styrke det nationale samarbejde om udvikling og test af sundheds- og velfærdsteknologier. Industrien er skeptisk, mens regionernes formand hilser tiltaget velkomment.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier