MedWatch

WHO: Ebola-udbrud er stort set under kontrol

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, melder, at ebola-udbruddet i DR Congo "stort set" er under kontrol, da der ikke har været et nyt tilfælde af ebola siden den sidste smittede, som WHO kendte til, døde i begyndelsen af juni.

I Mbandaka i DR Congo har der været indført karantænezone for at bremse udbruddet af ebola. | Foto: Ritzau Scanpix/Junior Kannah

Udbruddet af den dødelige ebola-virus i den afrikanske nation DR Congo er "stort set" under kontrol.

Det melder Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Reuters.

WHO siger, at der ikke har været et nyt tilfælde af ebola, siden den sidste smittede patient døde den 9. juni.

Derfor er organisationen "forsigtigt optimistiske" om, at udbruddet, der har dræbt 28 mennesker siden april, nu er bremset.

DR Congo har otte gange tidligere oplevet et udbrud af ebola, men denne gang har WHO for første gang i landet benyttet sig af en "vaccinationsring"-taktik, hvor organisationen har vaccineret samtlige mennesker, der har været i kontakt med en smittebærer.

Da virussen brød ud i april, benyttede WHO en vaccine fra amerikanske Merck & Co., som endnu ikke er godkendt hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Også danske Bavarian Nordic udvikler i samarbejde med Janssen en vaccine mod ebola.

WHO lukker vaccinationsring om ebolaudbrud

Regeneron sender ebola-medicin til DR Congo

Bavarian bekræfter Janssen-dialog med WHO om ebolavacciner

WHO går til kamp mod ebolaudbrud med Merck-vaccine

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier