MedWatch

Brian Mikkelsen stopper som erhvervsminister

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) stopper på posten og skal i stedet være adm. direktør i Dansk Erhverv.

Brian Mikkelsen (K) er ny. | Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Brian Mikkelsen (K) stopper som erhvervsminister for at blive adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Erhverv, hvor han afløser nuværende adm. direktør Jens Klarskov.

Det skriver Brian Mikkelsen på sin Twitter-profil, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræfter afgangen i en pressemeddelelse.

"Jeg er både stolt, bevæget og begejstret på en og samme tid. Jeg bliver ny adm. direktør i Dansk Erhverv. Efter 24 år i politik begynder et nyt kapitel, hvor jeg skal stå i spidsen for Danmarks førende erhvervsorganisation. Jeg er fuld af energi og super kampklar," skriver Brian Mikkelsen på Twitter.

Lars Løkke Rasmussen benytter lejligheden til at takke Brian Mikkelsen for hans arbejde som minister.

"Brian Mikkelsen har igennem mange år været en dygtig og engageret minister. Han brænder for at gøre en forskel – og har gjort det både som kultur-, justits-, økonomi- og erhvervsminister igennem en lang årrække," skriver statsministeren i pressemeddelelsen.

"Personligt har jeg sat overordentligt stor pris på mit tætte, tillidsfulde og konstruktive samarbejde med Brian. Jeg vil gerne ønske ham stort tillykke med de nye udfordringer og ser frem til samarbejdet i hans nye kapacitet," fortsætter han.

Brian Mikkelsens jobskifte betyder selvsagt, at statsministeren nu skal finde en ny person til posten som erhvervsminister.

"I det lys vil jeg gå til Dronningen i morgen (torsdag, red.) for at justere regeringens sammensætning," skriver Lars Løkke Rasmussen.

Som erhvervsminister lancerede Brian Mikkelsen blandt andet regeringens vækstplan for life science i foråret, mens han også har haft fokus på det danske børsmiljø, hvor han sammen med regeringen har forsøgt at skaffe mere risikovillig kapital til små virksomheder ved blandt andet at ændre på beskatningen af aktiegevinster og indføre en aktiesparekonto.

Brian Mikkelsen blev erhvervsminister den 28. november 2016, hvor han afløste Troels Lund Poulsen (V), der var blevet udnævnt til erhvervs- og vækstminister da Lars Løkke Rasmussen dannede regering 28. juni 2015.

Brian Mikkelsen har haft en central position i regeringen, da han udover at være erhvervsminister også har været medlem af regeringens koordinationsudvalg, økonomiudvalg, EU-implementeringsudvalg og ministerudvalget for offentlig fornyelse.

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier