MedWatch

Dansk forskning frikender vindmøllestøj for at føre til diabetes

Der er ingen sammenhæng mellem at bo tæt på vindmøller og risikoen for at udvikle diabetes, viser ny dansk undersøgelse af helbredseffekterne ved vindmøllestøj.

Foto: /ritzau scanpix/Tycho Gregers/

Naboer til vindmøller har ikke øget risiko for at udvikle diabetes, viser dansk registerforskning udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og publiceret i tidsskiftet Environmental Research.

Studiet er det andet af seks planlagte undersøgelser, der skal undersøge, om det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten kan føre til hjerte-kar-lidelser, diabetes, forhøjet blodtryk, depression, søvnforstyrrelser og påvirkning af fødselsvægt.

I undersøgelsen indgår data om alle danskere mellem 25 og 84 år med diabetes, der i perioden 1982 til 2012 er blevet udsat for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i henholdsvis 1 og 5 år, inden sygdommen opstod.

Undersøgelsen omfatter 553.000 danske boliger, hvor en vindmølle har været opstillet inden for en radius af seks km fra boligen.

På den baggrund konkluderer forskerne, at undersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng mellem natlig vindmøllestøj og en højere risiko for at få diabetes.

I en tidligere delrapport konkludere forskergruppen, at der ikke findes afgørende bevis for, at vindmøllestøj i en kort periode kan udløse en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde, men af yderligere undersøgelser er nødvendige for at drage en konklusion.

Arbejdet finansieres af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Forsiden lige nu

Nyt milliontab i Labflex

For andet år i træk viser regnskabet for laboratoriefirmaet Labflex et stort underskud. Ledelsen forventer for 2018 endnu et år med tab.

David Solomon lander nyt topjob

Mindre end tre måneder efter at være trådt tilbage som adm. direktør i amerikansk biotekselskab efter kontrovers om brug af et kreditkort er den tidligere Zealand Pharma-topchef David Solomon atter tilbage i direktørstolen. Denne gang i et britisk biotekselskab.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier